Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rosé og champagne: Kommende vinsmagninger på Odense Å

Af Betina Vestergård Jepsen
Foto: Odense Aafart.
Foto: Odense Aafart.

Forestil dig en varm sommerdag i en hyggelig båd med et glas vin i bedste Venedig-stil.

Det er måske lidt svært at forestille sig nu, hvor det danske vejr er præget af sne og slud.

Men fra maj og frem til september inviterer Odense Aafart og H.J. Hansen Vin til en masse lækre vinsmagninger på åen, og du kan købe billetter allerede nu.

Herunder får du et overblik over de forskellige vinsmagninger.

Rosévinssmagning

Forhåbentlig får vi lov at opleve det danske forårsvejr fra sin bedste side i år, og hvad lyder mere tiltalende end et glas kølig rosévin på en lun forårsaften?

Det kan du få fornøjelsen af fredag den 11. maj klokken 19 til 21, når Odense Aafart og H.J. Hansen Vin byder på rosévinssmagning ombord på Aafartens turbåd.

I løbet af turen kommer du til at smage på en række lækre rosévine, imens en rosévinekspert fortæller om vinene og svarer på dine spørgsmål herom. Derudover bliver der serveret en lille, let anretning, som komplimenteres af rosévinen.

Turen er ment som et optakt til Odenses helt egen roséfestival, som forløber lørdag den 12. maj. 

Det koster 295 kr. at deltage, og du finder billetter her. 

Portvinssmagning

Hvis du elsker portvin, vil du også elske at komme med på en af Odense Aafart og H.J. Hansen Vins portvinssmagninger på åen. I løbet af turene kan du smage på nogle af de absolut bedste portvine fra de bedste portvinsproducenter, samtidig med en portvinsekspert kommenterer på betydningen af lagring og alder for portvinens karakteristiske smag.

Derudover bliver der serveret en lille let anretning, som komplimenteres af portvinen.

Du kan komme med til portvinssmagning på Odense Å både fredag d. 25. maj kl. 19 til 21 og fredag d. 7. september kl. 19 til 21.

Det koster 395 kr. at deltage begge dage, og du finder billetter i ovenstående links.

Smagning af italienske vine

Fredag den 22. juni kl. 19 til 20.30 kan du komme til smagning af italienske vine på Odense Å.

Imens du nyder den danske sommeraften fra turbåden, får du mulighed for at smage på et bredt udpluk af de mange forskellige italienske vine der findes. Nogle af verdens ældste vinproducenter ligger i Italien, og der findes flere end 350 forskellige vindruevarianter i Italien. Desuden er Italien ifølge arrangørerne danskernes foretrukne vinland.

Turen bliver kommenteret af en vinekspert, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til alle vinene. Derudover bliver der serveret en lille, let anretning, som komplimenteres af vinen.

Det koster 295 kr. at deltage, og du finder billetter her.

Champagnesmagning

Hvis du er mere til champagne end vin, skal du læse med her. For fredag d. 10. august er der nemlig champagnesmagning på Odense Å fra klokken 19 til 20.30.

I løbet af turen får du et indblik i champagnens spændende univers og smager en række mousserende vine fra det mest kendte vinområde i verden – nemlig Champagne.

Turen bliver som altid kommenteret af en champagneekspert, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til alle de forskellige slags champagne. Derudover bliver der serveret en lille, let anretning, som komplimenteres af champagnen.

Det koster 395 kr. at deltage, og du finder billetter her.

Smagning af klassiske vine

Nyd din sensommeraften på Odense Å fredag den 31. august, hvor du kan komme til smagning af gode, klassiske vine fra klokken 19 til 20.30. Ved denne smagning vender H.J. Hansen Vin blikket tilbage mod nogle af de største klassikere. Du kan smage på vine fra de områder, som man altid vender tilbage til, når det bedste af det bedste skal på bordet.

Turen bliver som altid kommenteret af en vinekspert, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til vinene. Derudover bliver der serveret en lille, let anretning, som komplimenteres af vinen.

Det koster 295 kr. at deltage, og du finder billetter her.

Foto: Odense Aafart.

Del artikel

Andre læser også