Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rosé Festival Odense: Smag på 15 vine og kom med til efterfest

Af Christina Frederiksen

Danmarks største roséfestival inviterer til en underholdende dag fyldt med smagsoplevelser og sjove konkurrencer. 

Rosé Festival Odense blev afholdt for første gang i 2018, og der opleves en stigende popularitet for hvert år.

I 2022 var billetterne allerede udsolgt en måned før arrangementet fandt sted, og det forventes at se lignende et billetræs igen. 

”Hvad der startede for sjov som en lille intim festival i Brandts Klædefabrik, er gået hen og blevet Danmarks største roséfestival med 2000 solgte billetter.

Det har været en fantastisk rejse og helt unikt at være med til at skabe en tradition, hvor gæster kommer år efter år fra hele landet klædt ud i lyserødt fra top til tå,” siger Eva Pasgaard Skytte, som sammen med sin mand, Morten Skytte, står bag festivalen.

To nye konkurrencer

Som noget nyt byder festivalen i år på to konkurrencer.

I den første konkurrence kårer gæsterne festivalens bedste rosévin.

Alle gæster får nemlig mulighed for at stemme på den bedste rosévin blandt de femten udskænkninger, der følger med i billetten.

Og således går én af festivalens 15 vinudstillere fra festivalen med en flot og velfortjent pokal. 

Den anden konkurrence har flere vindere og går ud på, at der kåres festivalens bedste outfit.

Der dystes i følgende kategorier:

  • Bedst klædte kvinde
  • Bedst klædte mand
  • Festivalens bedst klædte og mest festlige bord

Den bedst klædte mand og kvinde vinder hver to billetter til næste års festival, mens der er to flasker magnum rosévin på højkant til det mest festlige og bedst klædte bord. 

”I bedømmelserne vil der uden tvivl blive lagt vægt på mængden af lyserødt.

Der kan næsten ikke komme for meget lyserødt eller pailletter på denne dag,” siger Eva Pasgaard Skytte.

Der er mulighed for at forudbestille tapas eller gå på opdagelse i de forskellige foodtrucks, der kan findes på pladsen.

Du kan også tage et smut forbi baren, hvor der både serveres øl, cocktails og drinks. 

Derudover fortsætter succesen med en efterfest, der varer helt til klokken 22.00.

Her kommer der en DJ, som holder roséfesten flydende.

Roséfestivalen finder sted 13. maj i Ansgar Anlæg.

Du kan læse mere om arrangementets program og finde dine billetter her.

Del artikel

Andre læser også