Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ruten er klar: Unik oplevelse venter til Royal Run ’26

Foto: Lars Møller
Foto: Lars Møller

Over 100.000 deltagere får 2. pinsedag mulighed for at opleve værtsbyernes natur, kyster og historiske vartegn fra første række, når Royal Run ’26 kommer til Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.

Årets ruter fører deltagerne gennem både historiske byrum, naturskønne områder og stemningsfyldte strækninger, hvor lokal opbakning og levende omgivelser er med til at gøre løbsdagen til noget særligt.

Det skriver Royal Run i en pressemeddelelse.

Royal Run finder sted på tre forskellige distancer – One mile, 5 km og 10 km – hvor både løbere og gående kan være med. Bag hver rute ligger et omfattende arbejde med at skabe en god og tryg oplevelse for alle deltagere.

Ruterne er planlagt, så deltagerne kan opleve værtsbyernes natur og seværdigheder, uanset tempo.

”Når vi planlægger Royal Run-ruterne, handler det ikke kun om afstande og logistik, men om den samlede oplevelse.

Vi vil give deltagerne en fornemmelse af byen og landskabet, de bevæger sig igennem.

Derfor arbejder vi tæt sammen med værtsbyerne om ruter, hvor natur, historie og byliv går hånd i hånd, og hvor Royal Run-stemningen kan mærkes fra start til mål. Det giver en oplevelse, der rækker langt ud over målstregen,” siger Trygve Laub Asserhøj, projektleder i Royal Run.

Royal Run kommer i år til Fyn. Her er det Middelfart, der lægger rammer til løbet. Og som det er traditionen ved Royal Run får alle værtsbyer besøg af et af kongefamiliens medlemmer.

Middelfart er så heldig, at selveste kong Frederik kommer forbi.

Han kan sammen med de øvrige deltagere i det udsolgte løb glæder sig over en løberute, der kommer tæt på vandet, når deltagerne bevæger sig gennem byen og langs Lillebælt.

Udsigten til vandet og de omkringliggende kyststrækninger danner en smuk ramme om løbet og giver en unik maritim stemning.

Deltagerne på 10 km-distancen kommer også ud at vende på den Gamle Lillebæltsbro og igennem Hindsgavl Dyrehave. 

Find årets ruter her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.