Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rykkede ud: Flere brande prægede nytårsaften i Odense

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Det var et af de roligste nytårsdøgn i adskillige år.

Sådan lyder meldingen fra brandfolk landet over. Det melder Danske Beredskaber, som har en samlet statistik over udrykninger.

Nytårsfejringen har i år været en forholdsvis rolig affære, hvilket har betydet, at de 1.800 brandfolk som har
været på arbejde i nytårsdøgnet, har haft det roligste nytårsdøgn i mange år.

Slap ikke i Odense

Men især i Odense havde brandfolkene en ret travl aften og nat.

Af større hændelser så rykkede man ud til ild i en kælder i Granparken.

Presse-fotos.dk

Før midnat fik man travlt med at komme afsted til en bilbrand nær Rosengårdcentret. Her var et batteri blevet antændt i en bils bagagerum.

Sidst men ikke mindst så udbrændte en bil totalt i Æbleparken efter et batteri var blevet antændt under bilen.

Politiet vurderer, at det var en bevidst handling, skriver TV 2.

Så Odense havde en travl aften, og det samme var tilfældet i København hvor en kæmpe brand i et tag i Nordvest-kvarterede udviklede sig.

Roligt andre steder

Ellers var det ganske roligt i resten af landet, oplyser Danske Beredskaber.

Fra lørdag middag klokken 12 til søndag morgen klokken 04 har redningsberedskaberne landet over rykket
ud 284 gange.

Det tal ligger noget lavere end de omkring 500, som der normalt er i et nytårsdøgn.

Ud af de 284 udrykninger kommer 25 til at stå ud for en række bilejere.

Danske Beredskaber melder nemlig om, at 25 biler er gået op i røg.

“Det pjaskvåde vejr har helt sikkert hjulpet os meget – men vi har stadig haft tre gange mere at se til end på en normal aften, så der var desværre ikke tid til dansesko og paphat for vores dygtige brandfolk.

Det blev til støvler og brandhjelm som vanligt – same procedure as last year,” fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef ved Danske Beredskaber.

Del artikel

Andre læser også