Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rykker ind midt i Odense: Stor sportskæde åbner første butik på Fyn

Kaiser-Sport-rotated

Sko er ikke bare sko.

Det ved enhver erfaren løber.

Hos butikskæden, Kaiser Sport & Ortopædi, har man stor erfaring med at hjælpe løbere med at finde de helt rigtige løbesko – og med at fremstille dynamiske sko-indlæg.

Men tidligere har man som fynbo været ilde stedt, hvis man gerne ville gøre brug af kædens ekspertise ud i sko. Kaiser Sport & Ortopædi har nemlig kun butikker på Sjælland og i Jylland.

Nu viser det sig dog, at det regulære skoparadis for løbere og folk med hang til vandring rykker ind i Odense.

Det gør virksomheden ifølge MigogOdenses oplysninger i et stort, lækkert lokale i Gråbrødrepassagen 9 i Odense C – det samme lokale, der tidligere husede Dragons Lair.

MigogOdense har været i kontakt med hovedkontoret hos Kaiser Sport & Ortopædi, men de oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til planerne med Odense.

Første på Fyn – syvende på landsplan

Kaiser Sport & Ortopædi er butik og klinik samlet samme sted.

Det betyder, at man har mulighed for at få undersøgt sine fødder i samarbejde med en fysioterapeut, og der bliver som udgangspunkt sat tre kvarter af til hver kunde, der eksempelvis ønsker en løbetest hos Kaiser Sport & Ortopædi.

Kaiser Sport & Ortopædi er specialiseret i ortopædiske indlæg til alt fra løbesko til vandre- og gåsko.

Men man kan også købe for eksempel løbesko i en masse af de kendte brands i forretningen. Blandt andet New Balance, Asics og Puma.

Man kan også købe løbetøj og andet udstyr hos Kaiser Sport & Ortopædi.

Kaiser Sport & Ortopædi åbner forretningen i Gråbrødrepassagen i Odense – efter planen – 1. oktober.

Det bliver den 7. afdeling på landsplan.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.