Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er der åbent: Kom med indenfor på Arkaden Food Market

Af Morten Hopballe

Så skete det. Efter måneders omfattende ombygning af de ikoniske lokaler midt i Odense slog Arkaden Food Market i dag dørene op.

Det skete med 23 selvstændige madboder, der repræsenterer et bredt udsnit af populære, traditionelle og eksotiske retter fra fem kontinenter samt tre specialvarebutikker, der ligesom boderne leverer madoplevelser af høj kvalitet. Hertil kunne nydes drikkevarer fra “KaffeBar“, “12-METERBAREN” og “BYPORTENS Bar & Bottleshop”.

Arkaden har stået tom i en årrække, men for et års tid siden fik de to iværksættere Jacob Christer Larsen og Thomas Kyung Jensen øje på stedet:

“Jeg har kendt stedet, fra jeg som helt ung gik i byen i Odense. I en årrække har jeg arbejdet i diskoteksmiljøet, men de senere år været ansat i Red Bull som Regional On Premise Manager, og derfor været i tæt kontakt med restauratører. Jeg har bemærket en ændring i publikums adfærdsmønster, hvor noget af det sene natteliv forskydes mod cafemiljøer og samvær i dag- og aftentimerne over et spændende måltid. I udlandet har jeg oplevet den nye trend med street food og food markeder, med såvel spændende råvarer som tilbud af færdige måltider,” siger Jacob Christer Larsen.

Thomas Kyung fortsætter:

“Det har taget halvandet år at realisere projektet, men nu foreligger resultatet med alle boder udlejet, og plads til 700 gæster af gangen. Boderne vil være åbne alle ugens dage i tidsrummet 11 til 21 og selve Arkaden før og efter, så publikum vil kunne blive og hygge sig ved barerne.”

Ud over Jacob Christer og Thomas Kyung er vennerne Christoffer Schmidt og Rasmus Vinge med i Arkaden Food Market som investorer.

Her kan du se en oversigt over de 23 boder:

  • 12-METERBAREN
  • Adamsens Fish Food
  • Arkadens Delí
  • Bar Ramen
  • Bulko
  • BYPORTENS Bar & Bottleshop
  • Danyar Fish & Chips
  • DL Fried Chicken
  • Gopa
  • Hungry Dane
  • l’Cobert de CANblau
  • Kirk Street Food
  • La Pasta
  • La Pizza
  • Marrakech Street Food
  • Mormors Køkken
  • Nambo
  • Otto’s – Anatolian Food
  • Pastel Brasil
  • REN & STÆRK
  • Spicy
  • Sushimania
  • The Original Pita
  • Zult

Her kan du læse meget mere om Arkaden Food Market.

De flotte billeder er taget af Rebecca Brincker.

 

Del artikel

Andre læser også