MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er der drinks og gode tilbud: Populær tøjbutik fejrer ny åbning

Af Christina Frederiksen

Efter 16 år i Rosengårdcentret kan man vist roligt sige, at Butik Affäire har slået sig fast som en favoritbutik blandt de modebevidste odenseanske kvinder.

Men nedlukningerne under coronaen har fået Butik Affäire til at gentænke sit koncept og på en måde at genopfinde sig selv. 

“Under nedlukningerne fandt vi hurtigt ud af, at vores webshop, fashiondeluxe.dk, havde opbygget en stor kundebase i hele landet og butikkens lange nedlukning gjorde, at man kunne arbejde endnu mere med onlinedelen.

Havde webshoppen ikke stået så stærkt, havde vi nok haft det sværere under og efter coronaen, end tilfældet var. Så vi begyndte at overveje, hvordan vi kunne få butik og webshop til at spille endnu bedre sammen.

Det har gjort, at vi besluttede at opsige lejemålet i Rosengårdcentret og i stedet rykke ind til Frederik i Vestergade,” fortæller Line Madsen, ejer af Butik Affäire og webshoppen fashiondeluxe.dk.

Fremtidssikrer Butik Affäire

Det betyder, at Butik Affäire onsdag 11. Maj kan byde kunderne velkommen i nye omgivelser som en del af herretøjsbutikken, Frederik, i Vestergade 48.

“Frederik og Butik Affäire har samme ejerforhold, og vi henvender os til den samme type kunder. Og så er vi bare så begejstrede for den udvikling, der sker i centrum samtidig med, at vi synes, at vi får verdens bedste placering,” siger Line Madsen.

Butik Affäire får færre kvadratmeter at boltre sig på, når den slår dørene op i Vestergade. Men Line Madsen forsikrer, at kunderne stadig vil møde det samme gode udvalg, som de har været vant til i Rosengårdcentret, samtidig med at man får et endnu større udvalg på fashiondeluxe.dk.

“Vores fysiske butik skal ses som et supplement til vores webshop. Vi skruer ned for kvadratmeterne men har stadig et stort udvalg af danske og udenlandske modebrands. Ved at satse mere på webshoppen og mindre på en stor fysisk butik, føler vi, at vi fremtidssikrer Butik Affäire,” siger Line Madsen.

Til selve åbningen kan kunderne regne med en masse gode tilbud, og Butik Affäire byder også på drinks med navnene “Affäire Special” og “Frederik”.

Hvad: Butik Affäire åbner på ny adresse

Hvor: I samme lokaler som Frederik, Vestergade 48, 5000 Odense C

Hvornår: 11. maj kl. 12-19

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien