Så er der snart Odenses første Rosé Festival: Vind to billetter
Nu er det tid til at gøre klar til de lune sommeraftener.
Derfor er der god grund til at glæde sig til Odense Rosé Festival på Brandts Klædefabrik lørdag den 12. maj.
Med MigogOdense kan du lige nu vinde to billetter – se nederst i artiklen.
Til Odenses første Rosé Festival kan du gå på opdagelse i rosévinens lyserøde univers og blive klogere på, hvilke vine der passer bedst til en sommeraften på terrassen.
”Der er mange gode grunde til at afholde en roséfestival. Det smager fantastisk, det rimer på sol og sommer, og selv om det de seneste år er blevet super trendy, så er rosévin stadig ret overset. Det vil vi gerne ændre på,” siger Eva Pasgaard, som er arrangør og manager i Brands Klædefabrik, og tilføjer:
”Rosévinens stigende popularitet har gjort, at der er kommet mange flere vintyper, producenter og lande på markedet. Derfor er rosévinen blevet til en vintype, som man kan nørde.”
Festivalen varer fra klokken 12 til 18, så du kan give dig god tid til at smage på vinene. Og hvis du bliver sulten undervejs, serverer Fredo’s, Kagedåsen og Kong Volmer lækre delikatesser, som passer perfekt til de lyserøde dråber.
16 dedikerede udstillere
Til festivalen står dedikerede vinudstillere parat til at guide dig gennem 16 forførende og smagfulde rosévine. De fleste udstillere har flere flasker med og kan guide dig til, hvilken vin der passer bedst til dig.
Til festivalen får du udleveret et program med et kort over området et klippekort til vinsmagningen og lidt information om de 16 udstillere. I programmet kan du tilmed giver vinene stjerne efter, så du kan huske, hvilke vine du bedst kan lide.
”Folk har mere og mere fået øjnene op for, hvad roséen kan, og det gælder både for mænd og kvinder. Men det har længe været problemet med rosévinen, at der har være meget lidt information og viden om vinen. Derfor har vi samlet nogle vinspecialister, der ved alt om deres rosévine, og som kan klæde os på og guide os igennem rosévinens univers,” siger Eva Pasgaard.
Udstillerne er:
- Vinoble
- Easy Wine
- Govinum
- Vinova
- Nørregade Vin/Løgismose
- Kila Vin
- Theis Vin
- Holte Vinlager
- Gusto Vine
- Selmer Vin H.J. Hansen Vin
- VinMedKant
- Skjoldburne
- Michael Lind
- Vinens Verden
- Roséklubben
Vinsmagning med eller uden mad
Til festivalen er der to billettyper, en almindelige og en premium.
Den almindelge billet giver adgang til 16 smagninger, hvilket svarer til en hel flaske rosé plus lidt mere.
Pris: 299 kr. På dagen er prisen 375 kr.
Hvis du køber en premiumbillet, får du desuden adgang til et VIP-område ved Pasfall med tre smagninger á rosébobler og tre lette anretninger, som er tilpasset vinen.
Pris: 499 kr.
Til festivalen får du udleveret et stempelkort og et armbånd, som giver adgang til vinsmagning ved de forskellige udstillere.
Vind to billetter
Hvis Odense Rosé Festival lyder som noget for dig, så deltag i konkurrencen om to billetter.
For at vinde konkurrencen skal du følge MigogOdense på Facebook. Du skal like opslaget og skrive i kommentarfeltet hvem du vil have med til roséfestival.
Så deltager du i konkurrencen, hvor vi trækker en heldig vinder på fredag den 4. maj.