Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det afgjort: Bulldogs har spillet sig i Final4

Af Christina Frederiksen

Tirsdag aften sikrede Odense Bulldogs sig en overtidssejr over Aalborg Pirates og var dermed snublende tæt på kvalifikationen til Final4.

Kun Rungsted Seier Capital kunne teoretisk set hente Bulldogs på fjerdepladsen, men i så fald skulle de gøre rent bord i resten af deres kampe og ikke tabe point til Esbjerg Energy onsdag aften.

Rungsted Seier Capital endte med at tabe onsdag aften, og det var dermed ikke kun Esbjerg, der kunne juble over sejren, men også Bulldogs, hvor kvalifikationen til Metal Final4 nu er sikret.

“Det er fantastisk, at vi nu har sikret os kvalifikation til Final4 i februar. Det har været et ambitiøst delmål fra starten af sæsonen, og der ligger en masse hårdt arbejde bag fra hele holdet og organisationen bag, som vi nu høster frugterne af,” siger administrerende direktør i Odense Bulldogs Ole Nielsen.

Hep på hundene fredag

Metal Final4 løber af stablen den 17.-18. februar. Lokationen er endnu ikke fastlagt.

Odense Bulldogs’ kvalifikation til Metal Final4 er den første siden 2017/18-sæsonen, hvor pokalturneringen for første gang blev spillet efter den nuværende model.

Du kan være med til at fejre kvalifikationen til Metal Final4 og heppe på de fynske hunde, når klubben fredag kl. 19.00 åbner dørene i Spar Nord Arena til et brag af et lokalopgør mod SønderjyskE.

Del artikel

Andre læser også