Vær med: Nu skal der drikkes 13 millioner pints of Guiness

Tirsdag d. 17. marts fejres St. Patrick’s Day i Irland – og selvfølgelig også i Odense!
Den irske nationaldag markeres med fest og farver og masser af Guinness verden over.
Det siges, at der på verdensplan drikkes 13 millioner pints of Guinness kun på St. Patrick’s Day.
På byens ældste, og eneste, irske pub kan du selvfølgelig fejre den irske nationaldag. Her bliver dagen allerede fejret i morgen fredag og på lørdag med livemusik, konkurrencer og et stort udvalg af irske øl og ciders.
Begge dage kan du opleve livemusik klokken 16 til 17 og igen klokken 20 til 24, hvor der efterfølgende er DJ på.
Tirsdag d. 17. marts bliver der skruet yderligere op for festen med livemusik fra kl. 15.00 til kl. 23.00.
Denne dag kan du også se, om du kan splitte G’et på din Guinness, når pubben har “Split the G and get the next for free”-konkurrence.
På pubben kan du nyde klassikere som Irish Stew, Fish’n Chips eller en greasy burger, mens du nyder en kold fra baren.