Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så klappede fælden: Ekstremt aktiv butikstyv idømt straksdom

Af Christina Frederiksen
Foto. Kim Matthai Leland
Foto. Kim Matthai Leland

Man må sige, at det er en meget aktiv butikstyv, der i fik sin dom ved Retten i Odense.

19 tilfælde af butikstyveri fra forskellige forretninger i Odense i perioden fra marts 2022 og frem til nu, har den 39-årige mand begået.

For dette inkasserede han en straksdom på fængsel i 1 år og 4 måneder.

Skubbede ansat

Den dømte blev anholdt af Fyns Politi den 7. december 2022 kort før klokken 9 i forbindelse med et butikstyveri hos Meny på Hjallesevej i Odense M.

Efter tyveriet skubbede han uden for butikken til en af de ansatte. Ud over selve butikstyverierne blev han også dømt for to tilfælde af vold i form af skub samt tre tilfælde af trusler.

Den sigtede blev i dag, torsdag den 8. december kl. 8.45 fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte sig skyldig i forholdene.

Sagen blev derfor afgjort straks med udmåling af straffen på fængsel i 1 år og 4 måneder. Dommen indeholdt 6 måneders betinget fængsel fra en tidligere dom.

Den 39-årige tilkendegav ved domsafsigelsen, at han modtog dommen. Han er varetægtsfængslet indtil afsoningen af straffen kan påbegyndes, og han tog forbehold for at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

Del artikel

Andre læser også