Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odenses spritnye hotel: Så lækkert er det nye Hotel Odeon

Af Kamilla Kilias

Odenses bymidte vrimler med kraner og vejarbejde.

Men midt i byen præget af nybyggeri finder man et spritnyt hotel, der inden længe er klar til at folde sig ud og blomstre i byens absolutte centrum.

Faktisk ankommer de første gæster allerede her i efterårsferien fra mandag d. 15. oktober.

Ude foran en af stedets tre indgange bliver man budt velkommen af fundamentet til det, der inden længe skal blive et stort, flot springvand.

Fundamentet bryder let de sildebensflettede fliser, der leder op til en stor vinduesfacade med svingdør som midte.

Døren svinger ind til en stor og åben foyer, som elegant lyses op af de store vinduespartier, der indrammer rummet.

MigogOdense har fået lov til at smugkigge inden for på det nye Hotel Odeon. Her bydes vi velkommen af Tinna Larsen, som fungerer som hotelchef, men helst vil betegnes som værtinde.

”Vi har store, åbne vinduer i nærmest alle vores lokaler.

Det gør forhåbentligt at forbipasserende har lyst og føler sig velkommen til at gå ind og læse en avis, nyde en kop kaffe eller bare komme ind og hygge. Det skal give en indbydende effekt.

Og den anden vej rundt giver det også en masse liv og lys til rummene,” fortæller Tinna Larsen.

”Det er mere imødekommende,” tilføjer hun.

 

Omfavnes af liv og varme i receptionen

Og får man lyst til at bevæge sig inden for i Hotel Odeon, så omfavnes man hurtigt af liv og varme.

I hjertet af foyeren er en lang bar i gråt marmorlook, der med pastelfarvede barstole foran skriger efter at blive skænket cocktails på.

Fra baren har man gennem et stort vindue udsyn til hotellets brasserie.

Et brasserie der helt majestætisk har en stor pejs placeret i midten, og som omkredses af meter lange, speciallavet sofabænke og flydere, man fristes til at slænge sig hen i.

Brasseriet giver også adgang til de to store mødelokaler, der stadig er ved at få den sidste make-over af håndværkere.

I loftet hænger store speciallavet le klint lamper ned og venter pænt på, at de kan få lov at lyse på lange plankeborde.

Vil gerne tiltrække flere business-gæster til Odense

Når de sidste varer er ankommet, kan y-stolene trækkes ind under bordene mødelokalerne – og forhåbentligt går der ikke længe, før de udfyldes af businessgæster:

”Vi vil gerne tiltrække flere konferencer, messer og flere businessgæster til byen. Det er blandt andet det vi skal bidrage med til Odense,” siger Tinna Larsen og fortsætter:

”Vi har selvfølgelige også plads til familierne og turisterne, men vores primære målgruppe er forretningsfolk.”

Værelserne på Hotel Odeon

Målgruppen er også regnet med i ligningen, da hotellets indretning blev fastlagt af to designer. En af dem er Pernille Arlien-Søborg fra CO. Designstudio:

”Tankerne bag farvekombinationerne er at skabe et univers, der gør stedet personligt.

Blødheden i farverne skal gøre det hjemligt og skabe et rum, der favner gæsten,” siger hun.

Det ses på hotellets mange værelser, hvor de rolige pastelfarver er gennemgående og komplimenteres af en vanvittig udsigt udover byen.

Alt er spritnyt


I krogene ligger der stadig værktøj fra håndværkere og nips, der endnu ikke har fundet sin plads. Medarbejdere løber lige nu ekstra stærkt, for at få de sidste ting finjusteret.

Hotellet har været undervejs siden starten af sidste år, og selvom de sidste par dage har været lange, er Tinna Larsen glad for at være med fra start:

”Det fede ved at åbne et nyt hotel er, at vores team er med til at sætte rammerne og standarterne. Der er ikke noget ’plejer’.

Derfor kommer vi også til at lytte og rette efter gæsternes oplevelse.”

Åbner her i efterårsferien
De første gæster er allerede sikret. Hotel Odeon åbner i morgen mandag d. 15. oktober, og der er allerede blevet booket omkring 25 værelser på åbningsdagen.

Den officielle åbningsreception kommer til at foregå d. 26. oktober for inviterede gæster.

Del artikel

Andre læser også