Så skal der pumpes jern: Sådan genåbner landets største fitnesskæde

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Fra på torsdag kan fitnessbrugerne i Region Syddanmark igen se frem til at dyrke fitness i landets fitnesscentre. Og det skaber glæde hos Danmarks største fitnesskæde Fitness World og ikke mindst deres knap 500.000 medlemmer.

Åbningen sker med ekstra fokus på rengøring og desinfektion og tjek af corona-pas i alle træningscentrenes åbningstider.

Det skriver Fitness World i en pressemeddelelse.

“Vi er meget begejstrede for, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen. Vi ved, at mange danskere har ventet længe på denne mulighed og glæder sig til at komme tilbage til træningen, og vi glæder os utroligt meget til at tage imod dem og hjælpe dem tilbage i de gode træningsvaner.

Åbningen sker ud fra myndighedernes og branchens retningslinjer og forholdsregler, og alle medarbejdere og medlemmer skal vide, at det er sikkert og trygt at træne her hos os, ” fortæller Regionschef i Fitness World, Jeanette Rosendahl.

Fokus på sikker genåbning

Siden nedlukningen har virksomhedens fokus været på at forberede en sikker og forsvarlig genåbning af centrene med udgangspunkt i branchens og myndighedernes retningslinjer. Et nyt og omfattende rengørings-setup, ekstra desinfektion og kapacitets- og corona-pas kontrol er blandt de initiativer, der skal sikre en tryg og sikker genåbning hos Fitness World:

“Vi har sammen med brancheorganisationen, DFHO, opstillet en række forholdsregler og retningslinjer for en sikker genåbning. Fokus er at passe på hinanden ved at vise hensyn, holde afstand og sikre en god hygiejne. Vi har god plads i vores centre, og medlemmerne kan fra genåbningsdagen se hvor travlt der er i centret ud fra “Live” data i app’en, og planlægge træningen efter det.

Derudover har vi en medarbejder stående ved indgangen, i hele åbningstiden, som tjekker medlemmernes corona-pas. Vi har også udarbejdet et nyt rengørings-setup, som blev implementeret op til forrige genåbning samtidigt med, at vi sikrer tydelig kommunikation og skiltning, så vi er mere end klar til at tage imod medlemmerne!”  forklarer Jeanette Rosendahl.

Danskerne mistrives når de ikke dyrker fitness

DFHO; fitnesscentrenes brancheorganisation har netop gennemført en brugerundersøgelse blandt 20.000 fitnessudøvere som viser, at i Region Syddanmark oplever 70 pct. fysisk mistrivsel som konsekvens af nedlukningen, og 56 pct. mistrives mentalt. Det er bekymrende tal, og derfor har genåbningen af fitness stor betydning for danskernes fysiske og mentale sundhed:

“Det har stor betydning for folkesundheden både fysisk, socialt og mentalt, at mere end 800.000 danskere nu kan komme tilbage til deres træning og ind i de gode træningsvaner igen. Alene hos os træner knap 10% af den danske befolkning over 14 år, og vi kan mærke på medlemmerne at de virkelig glæder sig til at kunne vende tilbage”, fortæller Jeanette Rosendahl.