Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så skete det igen: Cyklist påkører letbanetog

Af Redaktionen
Arkivfoto fra tidligere hændelse med Letbanen
Arkivfoto fra tidligere hændelse med Letbanen

Så sent som i går skrev vi en artikel om, at Odense Letbane testforløb for alvor er på vej ind i den afsluttende fase.

Men i dag er det lidt anderledes letbane-nyheder, vi kan dele.

Fyns Politi skriver, at der hertil morgen har været et uheld, hvor en cyklist på grund af uopmærksomhed påkørte toget – og ikke omvendt, understreger de.

“Pas på i trafikken!” tilføjer de.

I løbet af den kommende uge (uge 12) bliver testkørslerne yderligere intensiveret, når letbanens entreprenør, COMSA, indleder den såkaldte SODT (System Operations Demonstration Test), hvor der over en periode på op til fire uger vil blive kørt efter fuld køreplan.

”SODT er en stresstest, som har til formål at afprøve det samlede system – og tjekke, at det hele virker, som det skal i en situation svarende til normal drift,” forklarer Søren Thrane, Transition Manager ved Odense Letbane.

Testen indebærer, at togene kører fra klokken fem morgen til midnat på de fleste dage.

Man må ikke gå ind i togene

I dagtimerne vil der være 7,5 minut mellem hvert tog – hvilket indebærer, at 13 ud af letbanens 16 togsæt er på skinnerne samtidig.

”Det bliver første gang, at vi over længere forløb skal se hele letbanesystemet blive testet i praksis.

Togene skal følge køreplanen, lyskrydsene skal fungere, kommunikationen til kontrolcentret bliver testet, og det samlede system skal kunne klare strømbelastningen, når der er skruet helt op for driften,” forklarer Søren Thrane.

Alle tog kommer til at stoppe ved stationerne – cirka 20 sekunder pr. stop – og dørene vil gå op og i. Helt som under normal drift, blot uden passagerer.

”Jeg vil gerne understrege, at selv om toget stopper ved stationen, og selv om dørene åbnes, så er det ikke tilladt at stige ind i toget.

Det ER en test, og det er vigtigt, at letbaneførerne kan afvikle kørslerne med så få forstyrrelser som muligt,” siger Søren Thrane.

Alle letbaneførerne er helt nyuddannede – også for dem er SODT’en en vigtig test forud for senere kørsel med passager.

Når SODT’en (forhåbentlig) er vel overstået i løbet af april, bliver det letbanens operatør, Keolis, som tager over og herefter skal afvikle prøvekørsel i ugerne frem mod endelig driftsstart.

Letbanen ventes af åbne i sidst i maj.

 

Del artikel

Andre læser også