MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så trist: Kendt café i Odense lukker

Af Christina Frederiksen

Den har ligget på Flakhaven i snart 20 år.

Men nu er det slut.

Det er nu besluttet at lukke Druen&Bønnen og de tilhørende selskabslokaler i Seyergaarden i den markante bygning midt på Flakhaven i Odense.

Det skriver ejeren af Druen & Bønnen, Bo Stærmose, i en pressemeddelelse.

Beslutningen sker dels på baggrund af, at det i de senere år har været svært at få tilstrækkeligt med stabilt og kompetent personale, dels at der er for mange døde tidspunkter, hvor der ikke er tilstrækkeligt med gæster.

“Det er ærgerligt, for vi har rigtig mange tilfredse kunder, herunder stamkunder. Vi er også ratet flot på for eksempel Tripadvisor med 4,5 stjerner ud af fem mulige.

Problemet er blot, at der ikke er kunder nok til at drive butikken på det niveau, som vi gerne vil,” siger Bo Stærmose.

For ejeren har Druen & Bønnen været en beskeden del af mange aktiviteter, og derfor har der måske ikke altid har været det nødvendige fokus på virksomheden. 

“Vi har tidligere haft en forpagter knyttet til virksomheden, og da var det også økonomisk en fornuftig og sund forretning, så erkendelsen er nok, at hvis en sådan type forretning skal drives rentabelt, så skal ejeren selv være en del af den daglige drift.

Tidspunktet er særligt ærgerligt, da vi netop står over for nogle af årets travleste måneder,” siger Bo Stærmose videre.

Lokalerne bliver nu sat til leje.

Så vil tiden vise, hvad den fremtidige aktivitet bliver i lokalerne, som er blevet endnu mere attraktive efter, at strøgtrafikken i de seneste år markant er rykket fra Kongensgade mod Flakhaven og letbanen.

Bo Stærmose oplyser, at Druen & Bønnen har sidste åbningsdag er 31. maj.

Du skal altså skynde dig, hvis du skal nå forbi en sidste gang – eller har et gavekort, du skal nå at have brugt.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien