Sådan får du en mere miljøvenlig bolig
At passe på miljøet er vigtigt som aldrig før. Hvis du gerne vil bidrage, kan du med fordel starte i dit eget hjem. Læs med i vores guide, og find inspiration til nogle simple ændringer, som kan give dig en mere bæredygtig bolig, hvor du også kan spare på dit årlige energiforbrug.
Annoncørbetalt indhold leveret af: Lavprisolie.dk
Gør dit hjem mere bæredygtigt
Hvis du gerne vil hjælpe til med at bevare miljøet, og du samtidig vil spare på forbruget, så findes der mange grønne løsninger, du kan vælge. Nogle er ganske simple og kræver ikke den store investering, mens andre er mere omfattende. Afhængig af dit budget kan du blandt andet tænke over følgende muligheder:
- Styrk din isolering
- Gå efter en miljøvenlig varmekilde
- Gør brug af naturens egen energi
Gennemgå dine vinduer, vægge og lofter
Isoleringen i din bolig er et yderst vigtigt element i forhold til at undgå varmetab. En stærk isolering holder langt bedre på varmen, og derfor kan der være en stor økonomisk fordel i at give dit tag samt dine vægge og vinduer et eftersyn. Hvis du opdager, at der er mange utætheder, kan det være nødvendigt med efterisolering.
Du kan desuden overveje at udskifte alle dine vinduer med moderne energiruder, som er meget effektive, når det kommer til at holde på varmen. Hvis pengene ikke rækker til helt nye ruder, så gennemgå fugerne og gummilisterne, og tjek, om de kunne trænge til en udskiftning. Du vil blive rigeligt belønnet for din investering i form af et langt lavere årligt varmeforbrug.
Gå efter en miljøvenlig varmekilde
Når det kommer til opvarmningen af dit hus, er der rigtig mange metoder, du kan vælge. De moderne opvarmningskilder er både mere grønne og økonomiske end de ældre modeller. Et oliefyr hører for eksempel til blandt de mere gammeldags varianter. Det er et økonomisk godt valg, da du flere steder kan få billig fyringsolie til opvarmning, men til gengæld forurener det også mere end øvrige varmekilder.
En grønnere løsning kunne derfor være at installere et pillefyr eller en varmepumpe. En varmepumpe omdanner udendørs luft eller jordvarme til indendørs varme, og det er både billigt i drift og meget miljøvenligt.
Få glæde af naturens egen energi
Hvis du går meget op i miljøet, kan en lidt dyrere mulighed være at benytte dig af naturlige energikilder såsom vindenergi og solceller. Solceller kan sættes op på dit tag eller i haven, og de fungerer ved at omdanne solens stråler til energi, som du kan anvende i hjemmet. Solceller er en meget dyr investering, men på den lange bane vil du få glæde af en langt mindre årlig energiregning – og så passer du samtidig godt på miljøet.