Sådan får du mere økonomisk frihed når du bor i en storby

Skrevet af: Martin Jørgensen

Annonce

Følelsen af ikke at kunne betale det vi skylder, er en af de absolut værste følelser vi overhovedet kan komme i tanke om. Alle kan opleve at komme i problemer med økonomien. Det kan især være svært at få det hele til at hænge sammen, hvis vi bor i storbyer såsom Odense. Men hvad kan du gøre?

Hvad kan en kassekredit gøre for dig?

Flere og flere flytter hvert år til Odense, grundet de skønne omgivelser, den fantastiske kultur og ikke mindst de mange spændende aktiviteter der konstant foregår i de hyggelige gågader. Men, selvom Odense er en fantastisk by med meget at byde på, så kan det for nogen være svært at få råd til at bo i byen. Eftersom denne by er ganske eftertragtet, så koster det hurtigt mange penge at købe eller leje, og det kan i den grad mærkes på økonomien. Måske har du brug for en form for sikkerhed i din økonomi? Hvad med en hurtig kassekredit? Finbino har nemlig nogle gode låne-muligheder til dig, der gerne vil undgå de ”almindelige” lån, såsom forbrugslån. På mange måder kan der være fordele ved at vælge en kassekredit frem for så mange andre lån. Vi har herunder sammenlignet fordelene og ulemperne ved en kassekredit:

Fordele:

  • Det fungerer som et sikkerhedsnet, hvis økonomien går skævt
  • Du behøver ikke betale det hele tilbage på én gang
  • Når du har tilbagebetalt noget af din kassekredit, så kan du trække fra den igen
  • Du kan låne ganske små og ganske høje beløb
  • Det er nemt at få lov at optage en kassekredit

 

Ulemper:

  • Det kan være stressende at se minus 20.000 på kontoen
  • Renterne på en kassekredit kan være høje
  • Det kan tage mange måneder at tilbagebetale
  • Du skal oftest tale med din bank inden du optager en kassekredit
  • Det kan hurtigt blive en god nødløsning hver gang du mangler penge

Det er nemt at optage gæld, men svært at slippe af med den

Som du kan læse, så er der både fordele og ulemper ved en kassekredit. Det vil der generelt være ved alle typer af lån. Det er dog altid bedst at du har kendskab til disse inden du vælger lånet, da du derved ved hvad det er du går ind til, på forhånd. Mange danskere vælger at optage en kassekredit, netop for at have denne ”buffer”, som fungerer som et sikkerhedsnet. Dette gør danskerne mere trygge ved deres økonomi, netop fordi de ved, at de har en kassekredit liggende. Men, det har ikke forhindret et utal af danskere i at optage gæld og talrige lån. Faktisk synker massevis af danskere ned i håbløs gæld. I en artikel fra Politiken skrives der blandt andet at ”[…] et sted mellem 100.000 og 120.000 danskere er ved at drukne i en bundløs gæld, der presser dem længere og længere ud i håbløsheden – uden at der er nogen synlige veje ud af moradset”. Det er ganske enkelt fordi det er nemt at optage de mange forskellige lån, og mange danskere tænker ikke over konsekvenserne. Det er dog ikke kun helt skidt, da de gode nyheder er, at der: ”[…] bliver færre af dem; at antallet af dårlige betalere – som Politiken har beskrevet – er faldet for første gang siden Finanskrisen ramte Danmark”. Så noget må danskerne gøre rigtigt med deres økonomi. Nogle gange kan en gæld virke så uoverskuelig, at det er svært at se en vej ud af. Derfor kan en kassekredit netop være god, fordi den fungerer som en sidste, men meget brugbar løsning. Det skal ikke forstås som i at vi foreslår at vi tager flere lån for at kunne fjerne vores gæld. Det kan blot være en god idé at overveje en kassekredit fremfor større og mere uoverskuelige lån. På denne måde kan du undgå at komme i problematikker med gæld og RKI senere hen.

Hvorfor vælger danskere en kassekredit?

På billedet ovenfor kan vi se danskernes samlede formue, og hvad befolkningstallet er, i procent. Det vil altså sige, at 25,9 % af danskernes samlede formue kommer fra folk imellem 60-69. Men som vi kan se til højere, så er det kun 11,5 % ud af befolkningen som er placeret i denne aldersgruppe. Ergo er det altså i høj grad de ældre, som bærer slæbet af danskernes formue, selvom de bestemt ikke udgør den største procent af befolkningstallene. Men vil det så sige, at det kun er yngre generationer, som sørger for, at have masser af gæld? Ikke nødvendigvis, men i mange tilfælde er det sådan. Det er nemlig ofte i alderen fra 18-29 og 30-39, at boligkøb, børn og meget andet kommer ind i billedet, som netop kræver flere penge. Derfor er der netop mange der vælger en kassekredit, primært fordi det er et sikkerhedsnet, men også fordi vi er mange der antager at renten er billigere, hvilket den i mange tilfælde snildt kan være. Men bare fordi du har en kassekredit, så er det ikke ensbetydende med at du skal bruge den. Det kan du blandt andet læse mere om her: https://nyheder.tv2.dk/finans/nyheder/article.php/id-72669414%3As%C3%83dan-kommer-du-af-med-din-g%C3%83ld-unge-mand.html. I denne artikel bliver der blandt andet givet et godt råd, som lyder således: ”Lav en regel, der hedder, at kassekreditten kun er noget, du trækker på i nødstilfælde i de måneder, hvor det absolut ikke hænger sammen for dig økonomisk. Det er aldeles uholdbart at trække ekstra på kassekreditten hver eneste måned”. Dette er vi helt enige i. Selvom en kassekredit kan være rigtig god at have, så sørg for at du vælger den fordi du kan bruge den som et sikkerhedsnet, og ikke som en ekstra opsparing som du kan tage fra hver måned. Her nedenfor kan du se nogle af grundene til, at folk har valgt en kassekredit:

Kassekreditten bruges som en backup Du behøver ikke at bruge af den
Det føles som en lille opsparing Renten er betydeligt lavere end kviklån
Den fungerer godt til uforudsete udgifter Det er afstressende at vide at pengene er tilgængelige

Du kan finde betydeligt dyre byer at bo i end Odense, men som sagt så er det en storby, og nogle gange kan det overraske os, hvor dyrt der endelig kan være at bo her. Derfor kan det netop være en fordel at have en lille backup-plan, hvis det hele pludselig skulle brænde på. Måske du allerede nu er overbevist om, at en kassekredit er lige dét du har brug for. Så gør lige dig selv en tjeneste at sammenligne det med andre lån, for at sikre dig, at du har fat i det helt rigtige. Du kan herunder se en lille infografik omkring kassekredit og forbrugslån, for at se hvilke forskelle der er.

 

 

Den yngste var 50 år: Myndighederne sætter alder på corona-dødsfald

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Vi har hele tiden kendt til de risikogrupper, der gennem corona-krisen har været ekstra udsatte.

Folk med kroniske sygdomme og ældre er dem, der ifølge statistikkerne bliver hårdest ramt – men det er først for et par dage siden, at Statens Serum Institut har valgt at offentliggøre alderen på de personer, der er døde i forbindelse med corona-epidemien.

Dødstallet i Danmark var ved sidste opgørelse 65 personer.

Hvilken region, dødsfaldene fordeler sig i, ved vi ikke. Vi ved dog, at status i Nordjylland er 27 indlagte med 10 på intensivafdelingen, heraf otte i respirator.

Gennemsnitsalderen er 80 år

Hvad vi dog kan se, i SSI’s nye rapport, er at der er en klar sammenhæng mellem alder og dødsfaldene.

Det er dog vigtigt at fastslå, at corona-virussen ikke kan fastslås som dødsårsag, da mange af de personer, der er døde, har haft alvorlige sygdomme udover virusset.

Ifølge statistikken har 57 % af de døde haft kendte, kroniske sygdomme.

Statistikken laves ud fra, at man skal være død, senest 60 dage efter, at man er blevet smittet med covid-19.

Den yngste, der er død som følge af corona-virus, var 50 år, mens den ældste var 94 år.

Gennemsnitsalderen er 80 år.

Fordelingen mellem mænd og kvinder lå på hhv. 80 % og 20 %.

Intet overraskende

Ifølge SSI er der ikke noget overraskende ved tallene, der minder meget om dem, vi også ser i andre lande.

”Det ser ud til, at alders- og kønsfordelingen blandt de indlagte covid-19 patienter svarer til, hvad der er set i andre lande. Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme er i risiko for et alvorligt forløb”, siger overlæge og afdelingschef Tyra Grove Krause fra SSI.

Sammenhængen mellem alder og covid-19 gør sig også gældende for risikoen for at blive indlagt.

73 % af de personer, der er 70 år eller ældre, og som har fået påvist COVID-19, blevet indlagt.

For personer under 70 år er tallet blot 18%.

Du kan selv dykke ned i tallene lige her

Mette Frederiksen om corona-nedlukning: Der går ikke flere måneder

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
Foto: Odense Teater
Foto: Odense Teater

Det hele startede d. 11. marts, da vores statsminister Mette Frederiksen, fortalte danskerne, at landet skulle lukkes ned i 14 dage.

Først blev skoler og kulturinstitutioner lukket, og senere kom turen til restauranter, caféer, fitnesscentre, frisører, shoppingcentre – og mange flere.

Den 13. marts fortalte hun, at de danske grænser også ville blive lukket midlertidigt – og d. 23. marts blev det besluttet, at nedlukningen nu skulle fortsætte til efter påsken.

Det har fået spekulationerne (og desperationen) frem i mange, der nu har stillet sig selv – og hinanden – spørgsmålet om, hvornår vi i virkeligheden åbner igen?

Nogle har frygtet, at det ikke kommer til at ske før efter sommerferien, mens andre har bibeholdt optimismen.

Mette Frederiksen til tasterne

I går gik Mette Frederik til tasterne på sine SoMe-kanaler for at forsøge at give et svar på, hvornår vi kan vende tilbage til vores normale hverdag.

“Jeg ser, at flere og flere spekulerer i, at der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen.

Det, hverken håber eller tror jeg, bliver tilfældet,” skriver hun blandt andet.

“Vi ønsker ikke at holde Danmark lukket én dag mere end nødvendigt.

Hvordan det går. Det afgør vi sammen lige nu. Hvis vi bliver ved med at holde afstand. Vaske hænder. Undgår for megen aktivitet. Så vil vi stille og roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhåbentlig flade ud.

I dét scenarie, som jeg tror, er det mest sandsynlige – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.”

Virksomheder frygter for livet

Nedlukningerne har især haft konsekvenser for landets mange virksomheder, der har svært ved at tjene penge i nedlukningsperioden.

Til dem siger Mette Frederiksen:

“Jeg forstår godt usikkerheden blandt virksomhederne og lønmodtagerne. Behovet for at vide, hvor længe det varer. Min besked er: Hold ud lidt endnu.

Om bare nogle få dage har eksperterne data nok til at gøre en første status på tallenes udvikling her i Danmark. Lige nu ser det ud til, at vores fælles indsats virkelig nytter. Men vi skal være mere sikre.

I andre lande har vi set tilbageslag på tidspunkter, hvor det ellers lige så ud til at gå bedre.”

Derudover opfordrer statsministeren til, at man gør brug af Folketinget hjælpepakker og lader være med at fyre medarbejderne.

“Send dem hjem i stedet. Staten dækker en stor del af lønnen.” skriver hun.

33.000 mennesker har meldt sig arbejdsløse

Statsminister Mette Frederiksen slår fast, at vi har handlet helt korrekt i forhold til corona-situationen. Dermed ikke sagt, at hun ikke tænker meget på dem, der bliver ramt af tiltagene.

“Vi har netop – også når det gælder økonomien – handlet hurtigt og resolut. Og i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. For at mindske konsekvenserne.

Knap 33.000 mennesker har meldt sig arbejdsløse, siden corona-krisen tog fart. Personer og familier, der pludselig mangler en lønseddel. Det er ikke nemt.

Arbejdsløsheden har igen vist sit grimme ansigt i vores samfund. Og det bliver en hovedopgave at få gang i beskæftigelsen igen. Det kommer vi til at drøfte med Folketingets partier.

For det er afgørende – ikke bare for den enkelte, der får et arbejde – men for os alle og vores fælles økonomi og muligheder,” skriver hun på Facebook og Instagram.

“Meget afhænger selvfølgelig også af, hvad der sker i udlandet. Vores muligheder for eksport. Men det ændrer ikke på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan herhjemme,” skriver hun og slutter af med:

“Derfor: Hold fast i at stå sammen ved at holde afstand. Så vi hurtigst muligt kan begrænse smittespredningen. Og dermed begynde at åbne Danmark igen.”

Så kan der ryddes ud: Genbrugspladserne åbner igen i næste uge

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Siden regeringen den 11. marts meldte ud, at store dele af den offentlige sektor skulle lukkes ned for at begrænse smittespredning af coronavirus, har de kommunale genbrugspladser været lukket for private.

Kommunernes Landsforening har gennem længere tid været i dialog med myndighederne om situationen, da der flere steder er opstået udfordringer med affald, der ophobes og smides i bl.a. naturen.

Det har været afgørende for KL at få en vurdering af, at en genåbning kunne være sundhedsmæssig forsvarlig. Den vurdering er nu kommet fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen vurderer, at det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne genbrugspladser for private, hvis det sikres, at de borgere, der kommer på genbrugspladsen, holder afstand til hinanden og til personalet, så der ikke opstår situationer, hvor borgerne kommer i tæt kontakt.

Det skriver man i en pressemeddelelse lørdag.

Vis hensyn

KL ændrer derfor sin anbefaling til kommunerne til, at genbrugspladserne åbner fuldt ud og med fuld bemanding fra tirsdag den 31. marts 2020.

”Det har været afgørende for os, at en genåbning af genbrugspladserne kunne være sundhedsmæssig forsvarlig. Det helt overordnede hensyn i denne tid er, at vi skal begrænse smittespredning mest muligt.

Derfor er det også vigtigt, at vi tager de rigtige forholdsregler og følger myndighedernes anbefalinger, når pladserne genåbner,” siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

KL anbefaler, at der åbnes samtidigt på tværs af hele landet, så behovet for at komme af med affaldet spredes mest muligt.

”Det er vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til de medarbejdere, der nu skal organisere pladserne på en anden måde.

Jeg vil derfor opfordre til, at alle ikke kører afsted tirsdag morgen, og at man lige overvejer, om man kan vente med at aflevere sit affald i noget tid endnu,” siger Jacob Bjerregaard.

Adgangsbegrænsninger og hyppig rengøring

For at åbningen kan foregå forsvarligt i forhold til smittefare for borgere og medarbejdere, bør kommunerne indføre adgangsbegrænsning, der passer til den enkelte kommune. Det kan fx være portvagt, bomløsninger, nummerpladestyring, onlinebooking eller lignende.

Samtidig bør det overvejes, om der kan være en kommunal myndighedsperson med erfaring med miljøtilsyn til stede på pladserne, lyder det fra KL.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at man på genbrugspladserne sikrer hyppig rengøring af fælles kontaktpunker, så man minimerer risikoen for indirekte smitte via disse.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler også, at brugerne ved tydelig skiltning på pladserne opfordres til at holde afstand til andre på pladsen samt udføre håndhygiejne, når de har forladt pladsen.

Vi kan derfor afvente, hvilke forholdsregler Odense Kommune indfører – men sikkert er det, at genbrugspladserne snart genåbner.