Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan finder du en bolig til studiestart

Af Redaktionen

Hvis du står i den situation, at du er kommet ind på dit drømmestudie, men det er i en anden by end der hvor du bor, har du to muligheder: at blive boende og pendle eller at flytte til din studieby. Det er selvfølgelig altid lettere sagt end gjort, fordi det kræver at du har et sted at bo, hvilket ikke altid er lige let, men bestemt ikke umuligt.

Studiebolig til studerende

Når du får svar på, hvor du skal læse din kommende uddannelse, er det med ret kort varsel. Du får besked en måneds tid inden du skal starte på studiet, hvilket ikke giver så gode odds i forhold til at finde en bolig. Udover det kan være svært at finde, skal dit budget også passe til den kommende bolig. Ved at slå to fluer med ét smæk kan du søge en studiebolig i København, Aarhus eller Odense, eller i den by hvor du er blevet optaget på din uddannelse selvfølgelig. En studiebolig er som regel billigere end almindelige lejligheder, da de er tiltænkt studerende, der ikke har så mange penge.

Udvid din omgangskreds med et job

For at få lidt ekstra ind på kontoen hver måned, er det en god idé at få dig et job. Dette er også en ideel mulighed for at møde nye mennesker i din nye by. På den måde får du en større omgangskreds, hvilket kan hjælpe dig til at føle dig hjemme i en helt ny by, hvor du ikke kender nogle mennesker. Selvom alle jobs er værd at tage, når man er tilflytter og vil lære folk at kende, er et studiejob i Odense, hvis det er her du skal tilbringe din studietid, godt for dig på længere sigt. Jo mere erfaring du har, der vedrører dit studie, jo mere attraktiv er du, når du er færdig med dit studie, og skal søge et arbejde.

Lær din by at kende

Hvis du er blevet optaget på en uddannelse i Odense, skal du føle dig heldig, da Odense er en af Danmarks bedste studiebyer. Udover at have gode uddannelser er der også et godt studiemiljø, som gør det både sjovt og lærerigt at være studerende i Odense. Udover at have et godt studiemiljø, sker der også en masse begivenheder i Odense, som er værd at tjekke ud. Det meste er gratis, så som torsdagskoncerter om sommeren i Kongens Have, andre ting koster penge, så som den verdensberømte festival, Tinderbox, men som helt sikkert er pengene værd.

Del artikel

Andre læser også