Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I morgen går det løs: Sådan påvirker Eventyrløbet trafikken

Af Christina Frederiksen

Kristi himmelfartsdag nærmer sig med hastige skridt.

Og hvis der er noget, der er fast forbundet med helligdagen for os odenseanere, så er det Eventyrløbet.

Siden 1978 har løbet trukket de helt unge, dem midtimellem, og de lidt ældre motionister til fra nær og fjern.

Og i år er ingen undtagelse.

I morgen er endnu en udgave af Eventyrløbet klar til at sende 7.257 deltagere ud på de forskellige distancer.

Eventyrløbet i år kommer til at have særligt fokus på de alleryngste motionister, når starten går til Børneløbet og det hele nye eventyrlige univers.

Og heldigvis lader det til, at vejrguderne smiler til arrangører og løbere. Skyet, tørvejr og 17 grader lover vejrudsigten for i morgen.

Helt perfekt!

Men når flere tusinde løbere skal have blandt andet 5 og 10 kilometer i benene, kommer det naturligvis til at påvirke trafikken.

Det er primært trafikken og beboerne på Stadionvej og Rugårdsvej (mellem Mogensensvej og Jernbanevej), der vil blive berørt i tidsrummet 08.00 – 12.00.

Odense Letbane vil også være med til folkefesten. Derfor bliver der i morgen tidlig indsat tre ekstra togsæt.

Årets udgave af Eventyrløbet har første start med Børneløbet kl. 09.50.

Derefter følger 10 km-løbet og 5 km gåruten. Sidste start er kl. 11.20, hvor 5 km-løberne sendes af sted.

Letbanens stop ved Idrætsparken ligger i kort gåafstand fra start- og målområdet

På et areal lige foran letbanestationen er opstillet et stort oversigtskort, som gør det nemt at få overblik over hele området med de mange telte og stande, der som altid skaber en levende ramme rundt om Eventyrløbet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.