Sådan rækker din SU længst
Som studerende i Odense, ved du at det kan være sin sag at få SU’en til at række måneden ud.
Måske spæder du tilværelsen op med et studiejob, men du skal alligevel tænke over, hvad du smider penge efter, for ikke at ramme bunden midt i måneden.
Det, der gør studietiden sød, er samtidig også det, der koster penge – så hvordan får du råd til mere af det sjove?
Der er heldigvis hjælp at hente her, hvor vi giver 3 fifs til at få din SU til at række længst.
1. Undgå for mange impulskøb
Du har sikkert også hevet yndlingsflødeisen med nougatstykker og oreoknas ned i indkøbskurven uden at blinke.
Den var jo på tilbud. Og nu ligger den neglet til bunden af kurven, fordi lysten (og impulsbevægelserne) tog over.
Impulskøb er en killer for studieøkonomien, hvis du vil undgå røde tal på kontoen, og også gerne vil spare op til Unis årlige skitur til Alpe d’huez.
Som studerende får du lov til at træne din selvkontrol. Lav derfor et budget, så du ved, hvor meget flødeis, du kan tillade dig at ligge i kurven hver måned. Husk desuden at købe ind på fuld mave, lave en indkøbsseddel inden du handler, købe brugt tøj i stedet for nyt, osv. osv.
2. Hold faste udgifter i bund
Selv med en skarpladt selvkontrol, er der også udgifter, du ikke kan komme udenom: Husleje, varme/vand/el og forsikringer er selvsagt nødvendigheder, og kan tilmed være svære at skrue på.
Du kan tage kortere bade og undersøge om din studieforsikring nu også er den billigste på markedet, men ellers er det kun faste udgifter som telefonien, du kan skrue på.
Med et billigt telefonabonnement, hvor du kun betaler for det, du bruger, kan du faktisk ofte spare en del penge. En del selskaber tjener nemlig på at sælge dig mobilpakker, der indeholder mere, end du har brug for.
Som studerende kan det derfor betale sig at scanne markedet og finde ét billigt mobilabonnement, som passer til dit forbrug her og nu. Vælg et billigt mobilabonnement her, der har vundet bedst i test, og som ikke har binding. På den måde, kan du skifte, hvis et bedre tilbud dukker op.
3. Få fingrene i studierabatter
Specielt i studiebyer som Odense, Aarhus og København er der penge at spare ved at være studerende.
Rigtig mange kaffebarer, biografer, frisører, restauranter osv. har studierabat.
Så husk at vis studiekortet, når du er ude. Det er penge lige ned i lommen, som kan komme din madplan eller lørdagens bytur til gode.
Når du skal have månedens SU til at række længst muligt, så kan der hurtigt gå sport i at spare, hvor du kan.
Ved at vælge det billigste mobilabonnement, lave en madplan og have studiekortet lige ved hånden, er du godt på vej til en sund studieøkonomi.