Sådan rammer EU’s ståltold smedjen på Fyn

iden 1. juli 2026 må der kun komme 18,3 millioner ton stål toldfrit ind i EU om året. Det er 47 procent mindre end kvoterne i 2024, og når kvoten for en varegruppe er brugt op, lægges der 50 procent told oven i prisen. Indtil 30. juni var satsen 25 procent. Forordningen med nummeret 2026/1384 afløser den beskyttelsesordning, EU har haft siden 2019, og den er skrevet til stålværker og importører. Alligevel lander den hos smeden i Odense, Svendborg eller Middelfart, der skal bestille materialer til et rækværk eller en maskinramme i næste uge.

Fladstål er det mest almindelige halvfabrikat på et smedeværksted: rektangulære stænger, der bliver til beslag, trappevanger, konsoller og forstærkninger. Det hører til de såkaldte lange produkter, og netop dér er EU’s mål hårdest. Importens andel af markedet for lange produkter skal ned på omkring 5 procent, mens den for flade og rustfrie produkter må ligge på 15 procent. I Tibnors sortiment findes fladstål i 7 produktgrupper med i alt 403 varianter, fra almindeligt S235JR, sort eller galvaniseret, over det stærkere S355J2 til kulstofstålet C45E, der bruges til emner, som skal bearbejdes eller hærdes.

Spørgsmålet for smeden er sjældent, om der er stål nok. Det er, hvor stålet er smeltet.

Hvad betyder “melt and pour” for dit stål?

Den nye forordning ændrer reglen for, hvor stål kommer fra. Før var det landet, hvor stålet sidst blev forarbejdet, der talte. Nu er det landet, hvor stålet første gang gik fra flydende til fast form, og det dokumenteres med værkscertifikatet. En stang, der er smeltet i Asien og valset i et tredjeland, kan altså ikke længere skifte nationalitet undervejs. For smeden betyder det, at certifikatet ikke kun er papir til kvalitetssikringen. Det fortæller også, om leverandøren har betalt ekstra told, eller om stålet kom ind på en kvote, der stadig var åben.

Kvoterne fordeles kvartal for kvartal og landevis mellem EU’s handelspartnere, og det giver en ny rytme i priserne. Er kvoten for en varegruppe brugt op i august, betaler importøren 50 procent ekstra resten af kvartalet, og den regning ryger videre i næste led. Lande i EØS, som Norge, er holdt uden for kvoterne. Stål, der er smeltet i Sverige eller Finland, er EU-stål og rammes slet ikke af tolden.

Sådan ændrede reglerne sig i 2026

Ved siden af tolden løber EU’s CO2-grænseafgift, CBAM, som gik ind i sin definitive fase 1. januar 2026. Importerer en virksomhed mere end 50 ton jern, stål, aluminium, cement og gødning tilsammen om året, skal den være godkendt CBAM-klarerer og købe certifikater for den CO2, der er udledt ved produktionen. Certifikaterne for 2026 kommer først til salg 1. februar 2027, og den første årlige angivelse skal ind senest 30. september 2027. Grænsen fritager omkring 90 procent af importørerne, men 99 procent af udledningerne er stadig dækket. Regningen havner derfor hos de store importører, som sælger videre til værkstederne.

En smedje med ti ansatte køber sjældent 50 ton stål direkte fra et værk uden for EU, så den rammes ikke selv af CBAM. Men den mærker det i prisen fra dem, der gør. Kommissionen skriver selv, at målet er at få EU’s stålværker op på en kapacitetsudnyttelse omkring 85 procent fra et gennemsnit på 67 procent. Det er godt for arbejdspladserne på de europæiske værker. Mindre konkurrence fra billig import trækker bare ikke priserne nedad, og det skal med i regnestykket, når et tilbud til en kunde skal holde i seks måneder.

Hvorfor sidder en svensk stålgrossist i Odense M?

1. oktober 2011 samlede Tibnor sine tre danske kontorer i Brøndby, Viby J og Odense S på Klokkestøbervej 18 i Odense M. Begrundelsen fra den daværende direktør, Søren Pliniussen, var praktisk: størstedelen af kunderne lå vest for Storebælt. Lageret og servicecentret blev i Taulov ved Fredericia, hvor to centrallagre i 2020 blev lagt sammen til ét indendørs lager på 42.000 m2. Fra lageret til en værkstedsdør i Odense er der under en times kørsel over Lillebælt, og det er en af grundene til, at fynske smedjer sjældent behøver at have mange ton liggende selv.

Tibnor er ejet af den svenske stålkoncern SSAB, der har sine stålværker i Sverige og Finland, men grossisten handler også med andre leverandører. Alt på hylderne er altså ikke automatisk EU-smeltet. I praksis følger certifikat og oprindelse med stålet, og det er præcis de papirer, de nye regler gør vigtige. Tibnor saver også fladstål på mål, med smigsnit og gratfri kant, så smeden kan bestille færdige emner i stedet for hele længder og spare både tid og spild på værkstedet.

Tre ting du gør ved næste stålordre

Ingen af reglerne kræver, at du ændrer leverandør. De kræver, at du stiller andre spørgsmål, fordi prisen nu afhænger af papirerne lige så meget som af dimensionen:

1. Bed om værkscertifikatet sammen med tilbuddet og ikke først med fakturaen. Står der et land uden for EU og EØS som smelteland, så spørg, om prisen er låst, eller om den kan ændre sig, hvis kvoten lukker i løbet af kvartalet.
2. Planlæg indkøbene efter kvartalerne. Kvoterne åbner hvert kvartal, og importeret stål risikerer at blive dyrest sidst i perioden, når kvoten er ved at være brugt.
3. Regn CBAM ind i dine egne tilbud fra 2027. Importørerne kender først da prisen på 2026-certifikaterne og lægger den oven i stålprisen.

Tolden på 50 procent bliver ikke betalt direkte af smeden på Fyn. Den sætter til gengæld en ny bund under prisen på importeret stål, og den gør oprindelsen til en del af varen på linje med dimension og kvalitet. Den smed, der i 2027 stadig kun spørger til kiloprisen, betaler for de spørgsmål, der ikke blev stillet.