Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan sikrer vi frivilligheden: Frie rammer og færre kasser

Af Christina Frederiksen

De danske foreninger bygger på frivillighed.

Men der er stor forskel på, hvor let foreningerne har ved at tiltrække frivillige kræfter.

Hos to af de nominerede til GF Fyns Ildsjælepris 2023 oplever man, at der sådan set er masser af mennesker, der gerne vil være frivillige, hvis bare at rammerne for frivilligheden bliver tilpas fleksible.

Hos Bronx tilrettelægger man arbejdet efter, hvornår de frivillige har tid. Foto: PR

“Bronx” er en social forening med café og “fællesskabs-biks” i Bolbro, og her har man taget konsekvensen af de nye forhold for frivilligheden.

“Med corona oplevede vi, at der skete en stor forandring. Mange vil gerne bidrage – når de har tid og mulighed for det,” siger Cindy Louise Frederiksen, frivilligkoordinator hos Bronx.

Det betyder blandt andet, at man som forening er nødt til at være mere fleksibel, når man engagerer frivillige.

“Jeg har arbejdet med frivillige i 20 år. Tidligere kunne folk godt passe det ind i deres skema, at de skulle komme hver tirsdag i det samme tidsrum og lave de samme ting. Det kan man ikke forvente af folk i dag. Folk har for eksempel skiftende arbejdstider, og det giver en udfordring i forhold til at planlægge vores aktiviteter ud i fremtiden,” siger Cindy Louise Frederiksen.

Udbud og efterspørgsel

Men i stedet for at ærgre sig over det, ser Cindy Louise Frederiksen det i stedet som en fordel.

“Der er altid opgaver, man kan hjælpe med til med, ligegyldigt hvor mange eller få timer man har til rådighed.

På den måde er der flere, der kan være med. Hos Bronx er vi meget fleksible i forhold til, hvor mange ressourcer man kan bidrage med,” siger Cindy Louise Frederiksen, der måske af den grund ikke oplever en konkret mangel på frivillige.

“Jeg føler ikke, at vi har de samme udfordringer med at trække frivillige til, som andre måske har,” siger Cindy Louise Frederiksen, der driver Bronx ud fra princippet om udbud og efterspørgsel:

“Vi er ikke så nervøse for at lade tingene dø. Lige nu er det hipt at strikke. Så laver vi en strikkecafé, men på et tidspunkt dør den dille ud igen. Og så dropper vi det. Det er bare vilkårene.”

Klubben skal give frie rammer

På børnefodboldholdet, Red Starlings, der er en del af klubben Røde Stjerne, har man også frigjort sig fra de alt for stramme rammer.

“Da min makker Michael og jeg startede holdet op, sagde vi til klubben, at det var et krav fra vores side, at vi skulle have frie rammer.

Vi vil gerne have børn til at spille fodbold, og vi har en idé om, hvad der skal til for at fastholde dem. Derfor har det været vigtigt for os, at klubben er med på, at vi skal kunne drive holdet på vores måde,” siger Jack Tipsmark, der på samme måde mener, at de frie rammer også skal gælde for børnene.

“Vi har bygget en type hold op, der ikke eksisterer andre steder. Vi favner alle. Alle kan være med. Det er ikke et elitært projekt, og vi har ikke noget med første-, anden- og tredjehold.

Det skal være sjovt og hyggeligt at være her,” siger Jack Tipsmark og tilføjer:

“Frivillighed kræver åbenhed og ikke-fastlåste båse. Man behøver heller ikke at melde afbud hos os. Vores tilgang er: Kom, hvis I har lyst.”

Fakta om GF Fyns Ildsjælepris 2023:

  • GF Fyns Ildsjælpris blev startet i 2021 i kølvandet af Covid 19-epidemien, der havde gjort det svært for foreningslivet at få tingene til at løbe rundt.
  • GF Fyns medlemmer har i marts og april kunnet indstille ildsjæle på Fyn, der gør en forskel i deres lokalmiljø.
  • Der kan stemmes på de ildsjæle, der er gået videre i områderne omkring Odense, Middelfart, Svendborg, Nyborg og Faaborg tom den 31. maj
  • Du kan stemme en gang om ugen
  • Prisoverrækkelserne finder sted på hvert af GF Fyns kontorer mellem den 6. og 20. juni 
  • Se om du kender en af de nominerede og stem her: GF Fyns Ildsjælepris 2023 – Vælg dit lokalområde (overskudtilhinanden.dk)

Både Bronx og Red Starlings er altså nomineret til årets GF Fyn Ildsjælepris.

Det er en pris, der er sat i verden for at hylde den frivillighed, der bærer foreningslivet.

GF Forsikring Fyn sætter fokus på ildsjæle, fordi GF Forsikring selv er grundlagt af ildsjæle tilbage 1965.

De så, at bilforsikringerne var meget dyre og gik derfor sammen og stiftede GF Forsikring med den præmis, at man betalte ind til en pulje og delte ud af overskuddet.

”Derfor er det naturligt for os at hylde lokale ildsjæle, der deler ud af deres overskud og gør noget for andre. Den kultur, der er omkring frivillighed, er ved at forsvinde, og hvis man vil holde fast i den, så er det vigtigt at sætte fokus på ildsjælene rundt om,” siger Claus Hanfgarn, der er forretningsfører for GF Fyn.

Blandt de nominerede finder du for eksempel dedikerede frivillige i lokale idrætsforeninger, passionerede ildsjæle, der arbejder for bedre forhold for sygdomsramte, og foreninger, der gør en forskel for lokale fællesskaber.

Stem på en nomineret til🙌🏼 her.

Del artikel

Andre læser også