Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil reducere støj: Odense Letbane sænker hastighed på visse strækninger

Af Michael Qureshi
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

Odense Letbane har fået kritik for, at støjgener overstiger det tilladte.

Derfor er man nu i denne uge i fuld gang med et forsøg.

Letbanens hastighed er blevet sænket på visse delstrækninger i perioden mellem kl. 22 aften og 06 morgen.

Der er tale om et forsøg, som Odense Letbane har iværksat i samarbejde med letbaneoperatøren Keolis.

Formålet er at dæmpe lydniveauet fra letbanen i døgnets ydertimer – netop de tidspunkter, hvor lyden fra toget typisk vil være mest generende for naboer langs strækningen.

Odense Letbanes rådgiver, COWI, har gennem en række kontrolmålinger konstateret, at letbanetogene generelt har svært ved at overholde de vejledende grænseværdier for vibrationer og lavfrekvent støj.

Især på visse strækninger viser målingerne markante overskridelser – og det er på netop disse delstrækninger, at forsøget med lavere hastighed nu sættes i gang.

Her sænkes hastigheden

Således bliver farten nu sænket 25-40 procent på dele af henholdsvis Nyborgvej, Østre Stationsvej, Vestre Stationsvej og Stadionvej.

Initiativet sættes i værk med virkning fra fredag den 24. juni, dog vil der formentlig gå nogle dage, før de nye køretider er fuldt implementeret.

Med den lavere hastighed vil den samlede rejsetid for hele strækningen mellem Tarup og Hjallese blive forlænget med én-to minutter i tidsrummet kl. 22-06 alle ugen dage.     

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.