Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Særsyn i en hård branche: Froggy’s fejrer 30 års fødselsdag

Af Christina Frederiksen
Emil Rasoulinia og hans søn Benjamin, der i dag er direktør for Froggy's. Det er ham, der kommer til at føre caféen videre, når hans far og onkel Ross giver stafetten videre.
Emil Rasoulinia og hans søn Benjamin, der i dag er direktør for Froggy's. Det er ham, der kommer til at føre caféen videre, når hans far og onkel Ross giver stafetten videre.

Han har stået i spidsen fra dag ét.

Og det er meningen, at hans søn, Benjamin, kommer til at føre stedet videre, når tiden en dag er inde til det.

Det siger Emil Rasoulinia, der sammen med sin bror, Ross, er manden bag én af Odenses ældste caféer, Froggy’s Café.

I september var det 30 år siden, at Froggy’s slog dørene op for første gang, og i en hård restaurationsbranche, hvor mange ikke engang når at fejre deres første fødselsdag, er 30 år altså lidt af en bedrift.

“Vi har gæster, der kommer med til vores fødselsdagsreception, som også var med, da vi holdt åbningsreception for 30 år siden. Det er sjovt,” siger Emil Rasoulinia.

Siden dengang har hundredetusindvis af gæster lagt vejen forbi caféen i Vestergade 68. Og i det hele taget er der sket meget i Odenses byliv på de 30 år.

“Dengang var der ikke mange caféer i byen. Når folk gik i byen, gik de på bar og værtshus, men det har jo ændret sig meget,” siger Emil Rasoulinia, der mener, at stemningen på Froggy’s er én af hemmelighederne bag stedets succes.

“Der er en speciel ånd på Froggy’s – en særlig Froggy’s-dna, hvor alle altid har været velkomne.

Det er også derfor, at mange af vores medarbejdere i dag og tidligere har været børn af de medarbejdere, der var med, da vi startede i 1995,” siger Emil Rasoulinia.

Når man har drevet en café i så mange år, har der selvfølgelig også været masser af udfordringer undervejs.

Corona-nedlukningerne var ikke sjove for nogen i restaurationsbranchen. Men kundegrundlaget var stærkt nok til, at Froggy’s kunne holde næsen oven vande.

Fra busgade til gågade

“Vi har gået i gennem mange kriser og er kommet ud på den anden side,” siger Emil Rasoulinia, der dog nævner en anden begivenhed, som én som han og andre restauratører frygtede.

“Dengang Vestergade blevet lavet om fra busgade, så bussen ikke længere måtte køre igennem, da troede vi, at vi ville miste kunder.

Men nu kunne vi for eksempel pludselig lave udendørsservering. Det var godt for forretningen, og vi mistede ikke kunder. Tværtimod,” siger Emil Rasoulinia.

Emil Rasoulinia sammen med Froggy’s vartegn, den grønne frø.

Og kunder kniber det da heller ikke med her 30 år efter åbningen.

Siden dengang har Froggy’s også åbnet et selskabslokale, The Balcony, som ligger på førstesalen. Og det har givet caféen mulighed for at tilbyde noget ekstra til gæsterne.

Det er også her – i The Balcony – at Froggy’s 30 års fødselsdagsreception bliver afholdt 24. oktober.

Her er forretningsforbindelser, venner og familie samt tidligere medarbejdere og stamkunder velkomne til at kigge forbi mellem klokken 16-20, hvor caféen vil være vært ved både mad og drikke.

Efter klokken 20 fortsætter fejringen nede i caféen, hvor der vil bliver festet igennem ind til klokken 03.

Læs mere om Froggy’s fødselsdagsreception herunder.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.