Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Salat, sandwich, sushi, buffet eller kage for billige penge: Lyder det tiltalende?

Af Betina Vestergård Jepsen
Good2Go er med til at bekæmpe madspild.
Good2Go er med til at bekæmpe madspild.

App’en Too Good To Go er blevet meget populær i hele landet, hvor den er med til at bekæmpe madspild. Og Odenses spisesteder og fødevarebutikker er godt med i kampen.

Bekæmper madspil

Ifølge folkene bag Too Good To Go bliver omkring 1/3 af verdens mad smidt ud:

“Mad er menneskehedens mest værdifulde ressource, og det er essentielt for vores overlevelse. Derfor kan vi ikke bære tanken om, at omkring 1/3 af verdens mad ikke bliver spist, men spildt. Samtidig er madspil i top tre blandt de største udledere af drivhusgasser, og kunne vi bare inddrive halvdelen af den mad, der spildes, kunne vi brødføde hele verden.” Sådan skriver de på deres hjemmeside.

Sådan fungerer det

Derfor giver app’en folk mulighed for at bestille god mad til billige penge fra lokale spisesteder og fødevarebutikker, som ellers ville blive smidt ud. Og emballagen er naturligvis bionedbrydelig, så konceptet holdes så grønt som muligt.

Når du har downloadet app’en til din smartphone eller iPhone og skrevet dit område ind, kan du hver dag se en liste over de spisesteder og fødevarebutikker, der tilbyder lækker mad for billige penge.

Det er meget forskelligt fra sted til sted, hvad tid du kan hente din mad, men ofte er det lige inden lukketid. Hvis det ikke passer ind at spise på det givne tidspunkt, kan du jo altid gemme det til dagen efter.

I Odense er vi godt med i forhold til at tilbyde lækker mad til app’ens brugere, og der kommer løbende nye madsteder til.

Too Good To Go app’en.

Salat, sandwich og smørrebrød

F.eks. tilbyder The Food Stall en Magic Box til kun 35 kr. med overskydende mad, der kan bestå af alt fra sandwich, juice, salater og skyr/grød.

Også sandwich- og salatbarer som Good2Go og Lommer’s Sandwich og Salat tilbyder frisksmurte sandwich, salater og juice til kun 35 kr.

Er du mere i humør til smørrebrød, kan du være heldig, at Riceterias Magic Bag til 29 kr. indeholder netop dette.

The Food Stall er med i kampen mod madspild.

Friskt brød og kager

Også diverse bagerier i Odense er med i kampen mod madspild. F.eks. tilbyder Istanbul Bageri, Kvickly Skibhusvej, BRØD og Konditoriet Kagedåsen poser med hjemmebagt bagværk i form af brød eller søde sager.
Det er dog ikke sikkert, at posen altid indeholder kager.

Konditoriet Kagedåsen er med i kampen mod madspild.

Sushi og indisk

Lyder det tiltalende med sushi for kun 35 kr., som er lavet af en professionel? Det kan du få på Too Good To Go app’en, hvor Zen Sushi tilbyder forskellige slags Maki ruller.

Hvis du mere har lyst til indisk mad, er Red Chili Restaurant er godt bud. De tilbyder en boks med forskellige lækre, indiske retter som f.eks. kylling Tikka Masala, retter med kalvekød eller lam samt vegetariske retter. Boksen koster 35 kr.

Buffet

Du kan hver dag møde op i Dalle Valle ved 21.45-tiden lige inden lukketid og tage for dig at resterne fra den store buffet for kun 29 kr. Her får du selv lov til at fylde boksen med alt fra salat, kød, fisk, kartofler osv.

Desuden tilbyder Froggys Café, at du kan fylde en boks med resterne fra dagens store brunchbuffet for kun 35 kr.

Også Scandic Odense giver dig mulighed for at købe billig morgenmad for kun 29 kr. Her får du en lykkepose med alt det bedste, som er tilbage fra dagens morgenmadsbuffet.

Du kan også nyde godt af resterne fra Café ODEON Socials daglige fællesspisning. Tirsdag vil det som regel være fisk, torsdag er der vegetardag, og søndag vil maden bære præg af junk food.

Froggys Café er med i kampen mod madspild.

Dagligvarebutikker

Forskellige dagligvarebutikker rundt omkring i Odense tilbyder alt fra brød, frugt og grønt, pålæg, mejeriprodukter og kød til billige penge.

Vi gør opmærksom på, at der er begrænsede bokse pr. sted.

Støt en hjemløs

App’en giver dig også mulighed for at donere 20 kr. til hjemløse og socialt udsatte i Danmark.

Hvis du er blevet interesseret i at prøve Too Good To Go app’en, kan du finde den her.

Del artikel

Andre læser også