Bål og hygge: Her kan du komme til Sankt Hans fester i Odense
Forleden blev det meldt ud, at sankthansaften på Engen er aflyst.
Det er selvfølgelig surt show. Især, fordi den store event på Engen også har været aflyst de seneste par år på grund af coronapandemien.
Heller ikke i år bliver det altså til noget.
Derfor skynder MigogOdense sig at komme vores følgere til undsætning med en guide til, hvor du SÅ kan holde sankthansaften i Odense.
Der er lidt for en hver smag, og vi bringer her et udsnit af arrangementer, der finder sted i forskellige bydele og forstæder.
Sankthans i centrum
Ansgars Kirke sørger for hoppeborg til børnene og pandekagebagning over bål.
Duo Blöp står for musikken, og så kommer afgående biskop Tine Lindhardt og holder båltalen.
Traditionen tro heksen denne aften sendt til Bloksbjerg, men inden hun bliver det, skal årets grimmeste heks kåres. Der kan købes pølser, øl, vand, kaffe og kage. Se mere her.
Hvor: Sdr. Boulevard 1, Odense C
Hvornår: Aftenen starter kl. 18. Bålet tændes kl. 19.30. Festen slutter cirka kl. 21.
Fredens Kirke afholder sankthansfest i anlægget over for kirken.
Der vil være boder, hvor der sælges forskellige lækre sager.
Blandt andet slik og kage, kaffe, øl og vand. Bandet Caper Clowns sørger for musikken. Se mere her.
Hvor: Skibhusvej 162, Odense C
Hvornår: Musikken spiller fra kl. 19. Bålet tændes kl. 20.30
Spejderne fra Stjernegruppen holder sankthans i børnehøjde.
Der vil være alt det, der hører til en sankthansaften – og mere til. Snobrødsbagning og bål – og besøg af H.C. Andersen Paraden, tarzanbane i skoven, og så kan man opleve Kalles Store Trommeshow med Kalle Mathiesen, der blandt andet er kendt fra DR Ramasjang. Se mere her.
Hvor: Sandhusvej 72, Odense C
Hvornår: Aftenen starter kl. 16.30. Det store bål tændes kl. 20.30.
Sankthans i Odense SØ
Tornbjerg Kirke inviterer til indholdsrig sankthansaften.
Musikken står musikforeningen, Svæv, for med folkemusik på fløjte, guitar og bas. Rådmand Steen Møller holder båltalen. Se mere her.
Hvor: Skærmhatten 1, Odense SØ
Hvornår: Aftenen starter kl. 20. Bålet tændes kl. 21.15
Allerup Gamle Have byder på en hyggelig aften
Her kan du kombinere den traditionsrige bålfest med en dukkert i havens svømmebassin.
Der er også mulighed for at købe pølser og fadøl. Båltalen holdes af sognepræst Sara Jensen. Se mere her.
Hvor: Klappen 1, Odense SØ
Hvornår: Kl. 17 er der mulighed for at købe pølser og fadøl. Bålet tændes kl. 19.30.
Sankthans i Odense N
Næsby Kirke byder på snobrødsbagning, hoppeborge, og legeland og som en ekstra gimmick, vil der være et bål børn og et bål for voksne.
Der kan købes pølser, kage, øl, vand og kaffe hele aften, og der vil være livemusik. Se mere her.
Hvor: Bogensevej 92, Odense N
Hvornår: Aftenen starter kl. 18. Det store bål tændes kl. 21.