Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sankthans: I overhængende fare for at blive aflyst

Af Christina Frederiksen

I går kunne vi fortælle, at DMI lover sol, sol og atter sol.

Ikke en regndråbe i sigte, hvis man kigge i prognoserne for det næste lange stykke tid.

Og selvom det jo er rart med tørt, varmt og solrigt sommervejr, så skaber det problemer på andre fronter.

Ifølge en besked på Danske Beredskabers Facebookside er sankthansbålet nemlig i overhængende fare for at blive forbudt i år.

“Desværre må vi allerede nu oplyse, at såfremt vejret frem mod Sankt Hans ikke bidrager med en vis mængde vand, så ser det ikke særligt sandsynligt ud, at det samlede risikobillede med mange, større bål samtidig, på tværs af land, by og alle former for natur, vil kunne holdes indenfor det betryggende i forhold til brandfaren.

Beredskaberne har indtil videre besluttet, at en konkret vurdering vedr. Sankt Hans sker på baggrund af fælles sparring ved et nationalt møde den 19. juni.

Vi forventer således konkret at melde ud om Sankt Hans senest den 19. juni kl. 12,” lyder det fra Danske Beredskaber, der derudover kommer med følgende råd:

Tænk før du tænder

“Lige nu er den bedste opfordring til alle: Tænk før du tænder – om det så er grill, cigaret, bål eller ukrudtsbrænder. Følg de gode råd, og tjek den lokale brandfare på brandfare.dk – og spring det hellere over, hvis der er for store risici.

Det er sikrest for alle, som situationen er lige nu.”

Danske Beredskaber oplever i øjeblikket at måtte rykke ud til brande i højere grad end normalt.

“Beredskabet kører for tiden næsten dobbelt så meget som normalt for årstiden til brande i naturen.

Her skyldes næsten alle brande uforsigtig menneskelig adfærd.

70 procent af brandene skyldes cigaretskodder, uforsigtig brug af grill og uforsigtig brug af ukrudtsbrænder,” lyder det.

Del artikel

Andre læser også