Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Savner du bland-selv?: Slikbutik leverer til lykkeposer direkte til døren

Af Stine Kjølby Christensen

Okay. Vi ved det godt. Det bliver aldrig det samme.

Men er du en del af den folkefærd, der lever og ånder for din ugentlige bland-selv-pose, så må det her være det nærmeste, vi kommer lykken; inden for en overskuelig fremtid.

Efter at landets supermarkeder og slikbutikker meldte ud, at de (grundet risikoen for spredningen af covid-19-spredningen) lukkede helt ned for bland-selv-afdelingen, var der ramaskrig i hele Danmark.

Tiltaget var selvfølgelig forståeligt – men også en anelse sørgeligt.

Nu har vi en god nyhed. For at mindske bland-selv-spild, der jo naturligt vil komme, når stederne ikke længere tilbyder konceptet, har flere nu valgt at tænke i alternativer.

Én af dem er Candy House i Rosengårdscenteret.

Få bland-selv til hoveddøren

For at imødekomme odenseanernes cravings, har man nemlig valgt at bringe poser fra slikbutikken lige til hoveddøren – for den nette sum af 15 kr.

Medarbejderne i Candy House forblander poserne á 1 kg. for 60 kr.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at de ikke har i nærheden af lige så god smag som dig – men vi må jo alle ofre os lidt i krisen.

Hvis vi skal se positivt på det, så kan du måske få udvidet din horisont, når du tvinges til at smage de stykker, som du ikke normalt ville have blandet?

Og prisen er jo også ret skarp.

Du kan læse, herunder hvordan du får fingrene i en levering – direkte fra himmerige.

Tilbuddet gælder torsdag og fredag (14-20) og lørdag og søndag (14-18).

Del artikel

Andre læser også