Savner sine ejere: Hvem kender Cleos forældre?
Hun er både øremærket og chippet.
Alligevel kan internatet ikke finde hendes ejer.
Cleo er en sød misser, der sidder og venter på at blive hentet på Inges Kattehjem i Odense.
Men trods forskellige identikationsmetoder er det altså ikke lykkedes internatet at komme i kontakt med ejerne.
Det skriver kattehjemmet på Facebook.
“Vi søger Cleos ejer.
Cleo er fundet ved Syddansk Universitet, 5230 Odense.
Hun er både øremærket og chippet, men desværre kan vi ikke få fat på ejer ud fra de oplysninger, der findes i øremærke registrene.
Kender du Cleo eller hendes ejer kontakt os på 44853555, tryk 2 for Odense hverdage ml 16-17, undtagen onsdag eller skriv på mail til odense@inges-kattehjem.dk,” lyder det i efterlysningen, der slutter således:
“PS – Cleo har det godt, men vil helt sikkert meget gerne hjem.”
Så hvis du kender Cleo eller hendes ejere, er det bare om at kontakte Inges Kattehjem på nummeret herover.