Se eller gense: Odense Sommerrevy bliver vist i TV

Odense Sommerrevy er færdig for i år.
De gode anmeldelser er væltet ind og også hos MigogOdense bliver der uddelt hele FEM stjerner.
Og hvis du missede det – eller bare gerne vil gense det, så får du nu chancen.
Hele forestillingen bliver nemlig vist på landsdækkende TV, så du hjemme fra stuen kan opleve alle de mange grin.
Showet bliver vist på TV2 Charlie allerede lørdag den 19. juli i allerbedste sendetid – nemlig kl. 20.00.
Herefter vil det også være muligt at finde på streamingtjenesten TV2 play.
Hvis du efter at have set showet lørdag aften, bare ikke kan få nok af Odense Sommerrevy, jamen så har de allerede løsningen til dig.
Der er sat Early Bird-billetter til salg for revyen 2026.
Denne gang bliver det igen med Lars Arvad, Vicki Berlin og Thomas Mørk, der alle får selskab af tre nye skuespillere i forhold til 2025.
Troels Malling, Charlotte Guldberg og Rasmus Krogsgaard er alle klar til at fejre 10-års jubilæum med Odense Sommerrevy næste år.