Se hele listen: Her er de 25 mest populære hunderacer i Danmark

Hvert år i januar dykker Agria Dyreforsikring ned i det forgangne års nytegnede hundeforsikringer for at afdække trends og analysere, hvilke hunderacer der hitter blandt de danske hundeejere – og listen for 2024 er nu klar.
“Med 900.000 hunde i de danske hjem er vi en nation af hundeelskere,” siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
Krøllede krysninger i toppen
Hun peger på blandingshundens stigende popularitet som en af årets mest interessante, men måske ikke helt overraskende tendenser:
Læs også: Gælder næsten hele 2025: Odense Letbane ændrer i feriekøreplanerne “Hul i hækken-hund, designerhund eller blandingshund – uanset, hvad vi kalder den, er det den hundetype der er flest af i danskernes hjem.
For andet år i træk er andelen af blandingshunde – set i forhold til det samlede antal hunde – i vækst,” siger Lotte Evers.
Hun er ikke i tvivl om, at blandingshundenes fremmarch skyldes den charmerende, sjove og krøllede puddel – både som renracet og i blandingsform:
“Hos Dansk Kennel Klub har pudlen taget endnu et skridt op ad listen set i forhold til sidste år, men det er puddel-blandingerne, der ofte markedsføres under trendy ”designerlabels” som labradoodle, cockapoo, cavapoo og maltipoo, der lige nu bidrager til stigningen af blandingshundene i Danmark, siger Lotte Evers.
Forklaringen er ifølge hende, at danskernes valg af hund i stigende grad er præget af sociale tendenser og samfundsmæssige forandringer.
“Tidligere var de store hunderacer forbundet med status og prestige, men i dag prioriterer mange en mindre hund, der ikke belaster familiens madbudget i samme omfang og som samtidig kræver mindre plads.
Det er blevet en prioritet, nu hvor vi bor flere mennesker sammen på mindre plads i byerne,” forklarer Evers.
Afliver udbredt myte
Når danskerne nu for alvor har kastet deres kærlighed over specielt de krøllede blandingshunde, hænger det måske også sammen med, at mange fejlagtigt tror på myten om hybrid-vitalitet; Altså at blandingshunde er sundere end racehunde.
Det er en fejlslutning, fastslår Lotte Evers.
“Vi har omfattende statistisk sundhedsmateriale på alt fra racehunde til de mest populære puddelblandinger. Konklusionen er, at blandingshunde bliver syge og kommer galt af sted, præcis som racehunde kan gøre det.
Men selv om myten om den sunde blandingshund langt fra er korrekt, har den alligevel bidraget til blandingshundenes popularitet.
Efterhånden spiller økonomien en betydelig rolle i danskernes valg af hund, og mange ved nu, at det ikke er anskaffelsesprisen men de hyppige besøg til dyrlægen, der giver røde tal på bankbogen”, vurderer hun.