Black Week hos Bridgewalking: Spar 20% på unik oplevelse i 60 meters højde

Midt i Danmark venter en helt særlig oplevelse.
Her kan du nemlig komme op og gå i toppen af Den Gamle Lillebæltsbro – 60 meter over havets overflade!
Og i denne uge kan du sikre dig adgang til oplevelsen til en virkelig skarp Black Week-pris!
For kun 272 kroner (normalpris: 340 kroner) kan voksne nemlig få en tur hen over Lillebælt med Bridgewalking.
En helt genial gave at lægge under juletræet!
Og der er også tilbud på billetterne til børn – de kan nemlig prøve oplevelsen for kun 212 kroner (normalpris: 265 kroner).
Men du skal skynde dig – tilbuddet gælder kun til og med 28. november.
Det var en lokal borger fra Middelfart, der fik ideen til Bridgewalking. Han havde flere gange set BaneDanmarks folk på gangbroerne i toppen af Den Gamle Lillebæltsbro og havde tænkt, at det kunne være spændende selv at komme så højt til vejrs.
Da han på en ferie i Australien gik i toppen af Sydney Harbour Bridge, blev han overbevist. Det skulle man også have ved Lillebælt.
“Det tog flere år fra ideen blev født, til de første gæster blev budt velkommen.

Først og fremmest skulle man finde ud af, om det overhovedet var muligt at drive en turistattraktion i toppen af en bro, som dagligt krydses af mere end 10.000 biler, mens der gennemsnitligt kører et tog over broen hvert 7. minut,” siger Lone Skjoldaa.
Men den 10. maj 2015 gik kronprinsesse Mary endelig den første tur. Og siden har mere end 477.000 gæster gjort det samme.

Selve turen tager to timer, fra du møder din guide og får sikkerhedsinstruktion, til du er tilbage igen.
På broen bliver du koblet til et sikkerhedssystem – og så går det opad!
Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt. Hvis du er heldig, kan du spotte både marsvin og sælger i bæltet under dig.
“Noget af det bedste er at møde gæster, der lige er kommet ned fra broen.
De er helt høje oven på oplevelsen og kvitterer ofte med klapsalver, når guiden takker af efter endt tur,” siger Lone Skjoldaa.
Fakta:
Du skal være i nogenlunde god, fysisk form for at deltage, da det er en gåtur på ca. 2,5 kilometer, og der er en del trappetrin undervejs op til selve brokonstruktionen.
Det anbefales at booke billet online, så du er sikker på at få plads på den tur, du ønsker.
Du skal være mindst 140 cm høj for at deltage.
Billetpris i Black Week: Voksne – 272 kroner (normalpris: 340 kroner), børn under 16 år – 212 kroner (normalpris: 265 kroner).