Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fylder Kongens Have: Rasmus Seebach spiller stor sommerkoncert i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
Pressefoto
Pressefoto

Når en af Danmarks største kulturfestivaler, H.C. Andersen Festivals, løber af stablen til august, bliver det med Rasmus Seebach som et af de musikalske hovednavne til fredagskoncerten.

Fredag 26. august går han således på scenen i Kongens Have, hvor publikum også kan glæde sig til unge og festlige Blæst. Fra i dag kan man sikre sig en af de 1.500 Early Bird-billetter.

Siden 2009 har Rasmus Seebach både vundet et utal af priser og danskernes musikhjerter med sine velkomponerede, danske popsange, som de fleste kan synge med på.

Med sine fire studiealbums har han opnået større succes end de fleste andre på den danske musikscene, og på scenen er han blevet kendt for at levere spektakulære og storslåede liveshows.

”Musik skaber stemninger og kan frembringe særlige følelser hos dem, der hører det. Og en af landets dygtigste kunstnere til lige præcis det, er Rasmus Seebach.

Derfor er jeg stolt over at kunne tilbyde festivalens gæster den særlige koncertoplevelse, for Rasmus Seebach er kendt for at gøre sig umage for at levere nogle fantastisk liveshows,” siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

Musikalske opkomlinge med lovende fremtid

Med på scenen i Kongens Have kommer også de musikalske opkomlinge Blæst, der i efteråret ramte landet med sangen ’Ego’, der blev Ugens Uundgåelige på P3 og lå solidt plantet på hitlisterne igennem sidste halvår af 2021.

Blæst satte sig selv på det musikalske landkort i 2020 med debut-ep’en ’Vindstille’, hvor de groovy og dansksprogede popsange delikat bliver serveret af forsanger Fernanda Rosas karismatiske vokal.

De ungdommelige tekster om små hverdagsøjeblikke, rummer stor poesi og er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift, som har fået både GAFFA, Soundvenue og Bands of Tomorrow til at spå den danske kvartet en lovende fremtid.

1.500 Early Bird-billetter

De første 1.500 billetter til fredagskoncerten med blandt andre Rasmus Seebach og Blæst kan fra i dag købes til en særlig Early Bird-pris på 299 kr. plus gebyr). Prisen er forudsat, at man tilmelder sig H.C. Andersen Festivals nyhedsbrev via hjemmesiden.

Når de første 1.500 billetter er solgt, stiger prisen til 350 kr. plus gebyr.

Arrangøren fortæller, at det andet hovednavn til fredagskoncerten præsenteres senere på foråret.

Del artikel

Andre læser også