Forbudt for voksne: Send dine børn til gourmetmiddag på fynsk restaurant
Det er måske verdens bedste babysitter – Smagens Time.
Alle børn og unge i alderen 5-15 år har onsdag 4. oktober mulighed for at komme ud og lege voksne og prøve tre retter på virkelig gode restauranter for 180 kroner.
Her på Fyn deltager Vester Skerninge Kro på Sydfyn i Smagens Time.
Billetter til Smagens Time koster 180 kr.
Forbudt for voksne
Der er adgang forbudt for voksne, når Smagens Time løber af stablen.
Restauranterne kører fuld service med kokke, tjenere og normal mad, når de kære små kan få en madoplevelse af karat.
Massevis af restauranter spredt over hele landet tager del i løjerne, når de denne ene eftermiddag, på samme tidspunkt, giver ungerne den fulde gourmet-oplevelse.
Hvad: Smagens Time 2024
Hvor: Over hele landet
Hvornår: Onsdag 4. oktober 2023
Hvor meget: 180 kroner inkl. billetgebyr for en tre-retters menu
Hvordan: Find billetter på smagens-time.dk
Spisestederne serverer en menu, der styrker smagsløgene og samtidig pirrer ungernes madmod, sans for bordskik – og ja, hvem ved, måske knyttes nye venskaber henover tallerkenerne.
Overskuddet går til godt formål
Ungerne kan tilmed nyde måltidet med god samvittighed, da overskuddet går til Melting Pot Fondens almennyttige arbejde.
De hjælper f.eks. udsatte unge og marginaliserede grupper gennem madprojekter og kulinariske uddannelsesprogrammer.
Se alle de medvirkende restauranter her.