Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sensation: Ækelt dyr fundet for første gang i Odense

Egeprocessionsspinderen er fundet i egetræer langs Ørbækvej i det sydøstlige Odense.

Larven, der ikke tidligere er konstateret i Danmark, kan give ubehagelige gener, hvis man kommer for tæt på den.

Egeprocessionsspinderen er en sommerfugl, hvis larver har den ubehagelige egenskab, at deres hår kan give kraftige reaktioner fra hud, øjne og luftveje hos både mennesker og dyr.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Larverne er gråbrune med lange, hvide hår og har en række blå og orange prikker langs ryggen. En larve har ca. 600.000 hår, der falder af, når larven skifter hud.

Larverne fra egeprocessionsspinderen er særligt aktive i maj og juni, og det er her, der er størst risiko for at komme i kontakt med larverne.

Anbefalinger udarbejdet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed:

·       Undgå kontakt med larver, både døde og levende og med larvens reder eller vegetation/jord omkring træer, hvor der har været larver.

·       Ved kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt. Der ses ligeledes øjen- og luftvejsirritation, og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.

·       Ved kontakt, kan man forsøge at fjerne hårene ved forsigtig afskyldning, efterfulgt af et bad med mere grundig afvaskning. Ved øjensymptomer skylles øjnene. Forsøg at undgå spredning af hår i hjemmet, og vask tøjet ved mindst 60 grader.

Oplever man kraftige symptomer eller vejrtrækningsbesvær efter kontakt med larverne, anbefales det at søge lægehjælp.

Ud over at være opmærksom på reder i egetræer, så skal man også undgå berøring af reder, som er faldet ned fra træer og ligger på jorden, ligesom brandhår fra larverne kan ligge i vegetation eller på jord under træerne.

Konstatereret i egetræer langs Ørbækvej

Egeprocessionsspinderen er kendt i Tyskland og England, men er hidtil kun observeret i Danmark som enkelte strejfende sommerfugle. Nu har Odense Kommune i forbindelse med træpleje konstateret reder i egetræer langs med letbanen ved Ørbækvej i Odense.

“Vi har fundet omkring 800 reder i egetræerne langs med Ørbækvej, og det er især på strækningen ved Bilka, Rosengårdcentret og Ikea.

Vurderingen er, at nogle af rederne har været der i nogle år,” siger kontorchef for Fritid, Park og Vej Anders Skovgaard Madsen

By- og Kulturforvaltningen er nu ved at planlægge, hvordan man bedst bekæmper udbredelsen af larven, og har i det arbejde været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, eksperter fra Københavns Universitet og myndigheder, der har arbejdet med bekæmpelsen af larven i Tyskland og England.

Du kan læse mere om Odenses Kommunes arbejde med larven her: www.odense.dk/grøninfo

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.