Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stærk duo: Shaka Loveless og Lars Lilholt giver koncert i Odense-kirke

Af Stine Kjølby Christensen

Siden 1970’erne har danskerne elsket og hyldet én af Danmarks største spillemænd, Lars Lilholt.

Lilholt er især kendt for sine storhits Kald det kærlighed eller Den hvide dværg, men har generelt mange musikalske opture på bagen.

I februar måned bliver der rig mulighed for at synge med, når Ansgars Kirke i Odense sætter scenen og sine unikke rammer for Lars Lilholt – der dog ikke har tænkt sig at møde op alene.

Ved sin side har Lilholt nemlig en anden hitmager og rapper, Shaka Loveless, der i 2015 mødte hinanden for første gang, da de begge var deltagere i Toppen af Poppen på TV2.

Her skulle musikerne fortolke hinandens sange, og mens Lilholt hoppede på Tomgang,  bød Shaka Et folk, et menneske velkommen i sit repertoire.

Et umage par

Fortolkningerne blevet taget godt imod af såvel de øvrige deltagere som seerne, og siden har Lilholt og Loveless ved forskellige lejligheder kombineret deres musikhistorier.

I 2016 tog de derfor deres første fælles kirketour – og nu gentages succesen.

De vil medbringe hver sin guitar, hver sin musikalske baggrund … men med planer om at forene det hele i én stor og anderledes koncertoplevelse, der byder på både nyfortolkninger, historiefortælling og et dyk ned i begges bagkatalog.

En oplevelse, der uden tvivl vil kunne berige de fleste generationer – og samtidigt være vidne til, hvordan musikken kan forene selv det mest umage par.

Billetterne koster 295 kr. for koncertoplevelsen.

Hvad: Koncert med Lars Lilholt & Shaka Loveless
Hvor: Ansgars Kirke, Kirkegårds Allé 1
Hvornår: 3. februar 2019, kl. 20
Du kan læse mere og købe billetter til koncerten her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.