Bukse-kometer indtager byen: Torsdag åbner Shaping New Tomorrow i Odense

De helt særlige Albani/Shaping new tomorrow-øl er kolde, skjorterne er strøget og bukserne er knappet og klar til at tage imod fynboerne.
I morgen åbner det fremadstormende herretøjs-brand Shaping new tomorrow nemlig den hidtil største butik på landsplan lige her i Odense.
Det hele starter klokken 10.00, hvor køen nok skal være lang for at få del i de ekstraordinære åbningstilbud og ikke mindst for at se den nye flotte butik.
MigogOdense har eksklusivt fået lov til at bringe lidt billeder fra butikken.

Mød Jesper Buch til åbningen
Til åbningen kan du udover de tre grundlæggere også møde iværksætteren Jesper Buch, der har kaldt Shaping new tomorrow sin bedste investering i Løvens Hule nogensinde.
“Vi glæder os helt enormt til at vise vores nye butik. Vi garanterer højt humør, fed stemning og naturligvis gode tilbud,” fortæller Christoffer Bak, der er co-founder af Shaping new tomorrow.

Åbningsfesten er spredt ud over flere dage, for på den måde at undgå for store mængder af mennesker, der samles på én gang, så vi kan se frem til flere festlige indslag i løbet af weekenden.
Gratis kaffe, øl og parkour
Der sker forskellige ting i løbet af åbningsdagene, så det giver mening at komme på forskellige tidspunkter. Om morgenen kan man eksempelvis få gratis kaffe fra en professionel barista allerede fra klokken 07.00,” siger Christoffer.
Senere på dagen kan du se frem til helt eksklusive Shaping new tomorrow-øl, som naturligvis er lavet i samarbejde med Albani.

Torsdag, fredag og lørdag udlodder man hver dag 100 goodiebags til en værdi af 1000 kr., som du er med i konkurrencen om hvis du har handlet for min. 500 kr.
Der kommer også. et par yderst dygtige parkour-udøvere forbi, som allerede har vist deres skills på Anders Hemmingsens Instagram.

Selvom åbningen selvfølgelig skal markeres, er der taget ekstra stort hensyn til hr. Corona. Blandt andet bliver der lavet afmærkninger til køen, uddelt mundbind og hele tiden holdt øje med, at butikken ikke bliver overfyldt.
“Vi følger alle myndighedernes anbefalinger, og vores personale vil løbende gå rundt i køen og i selve butikken for at sørge for, at folk holder afstand,” lover Christoffer.

Læs meget mere om den nye butik her.
Du kan finde mere info om åbningen her.