MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Simpelthen genialt: Isbutik lancerer lækker jordbærtærteis

Af Christina Frederiksen

Hvis der er noget, der hører sommeren til, er det eftermiddage med jordbærtærte på tallerkenen.

Og helt ærligt, hvem elsker ikke denne fuldstændigt fremragende spise?

Det gør de i hvert fald hos Paradis Is på Mageløs.

Derfor har isbutikken lavet en hyldest til kagen i form af den geniale “jordbærtærteis”.

“Det er en is, vi har fundet på her i butikken. Og så er den kommet videre til de andre butikker rundt om i landet også,” fortæller indehaver af butikken på Mageløs Simon Brandt.

Isen består af alt det, der gør jordbærtærten så lækker.

“Der er friske jordbær, vanilje, økologisk fløde og mælk, og så har vi hakket en masse mazarintærter ned i isen,” siger Simon Brandt, der har haft butikken i 15 år.

Han er altså ret erfaren ud i, hvad der gør en is god. Og han har ligeledes masser erfaring med at udvikle is.

Var det noget med en brunsvigeris?

For nylig var det også Simon Brandt, der opfandt citronmåneisen.

“Jeg lader mig selvfølgelig inspirere af de ting, jeg selv synes, smager rigtig godt. Vi har for eksempel også lavet en Faxe Kondi-is,” siger han og griner.

Og nå ja, så har han også lavet en brunsviger-is.

Og der er stor efterspørgsel på de lækre smagsvarianter.

“Ja, folk er jo oppe at køre, når vi laver sådan noget som en jordbærtærteis. Du kan også se, at der er taget godt af den,” siger Simon Brandt og peger på montren, hvor der er gjort et stort indhug i isen.

I øjeblikket arbejder han på at udvikle en morgenmadsis.

“Ja, altså sådan en is med chocopops. Men det er svært at få chocopopsene til at være sprøde. Det er det samme med chips, hvor jeg også har prøvet at lave en is med Kims Chips,” siger Simon Brandt.

Det er altså ikke alle eksperimenter, der lykkes.

Til gengæld skulle det være sikkert og vist, at han snart er klar med en citronmarengsis.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien