Skål: Aafarten runder sæsonen af med fem smagninger
Så er det sidste chance, hvis du skal nå med til én af Aafartens stemningsfulde smagninger i år.
Odense Aafart inviterer nemlig til årets sidste events, som består af en række lækre smagninger i september, hvor du kan forkæle dine smagsløg på Odense Å.
Uanset om du er til øl, portvin, vin eller rom, så har de noget for enhver smag.
Kom med og oplev fire spændende arrangementer, der byder på både læring, hygge og fantastiske smagsoplevelser.
Ølsmagning – “Mørk, Mørkere, Sort!” (6. september)
Er du klar til at udfordre dine smagsløg med en række mørke øl?
I samarbejde med Anarkist Beer & Food Lab præsenterer Aafarten en ølsmagning, der tager dig fra de lysere mørke øl til de helt sorte varianter.
Oplev hvordan mørk øl kan være meget mere end bare Guinness og lær, hvordan forskellige typer passer til forskellige lejligheder.
Stemningen ombord er afslappet med plads til både sniksnak og hygge. Tag del i denne unikke smagning for kun 269 kr. inkl. sejltur.
Portvinssmagning (7. september)
Portvin er igen kommet på mode, og denne smagning vil give dig indsigt i portvinens fascinerende verden.
Under ledelse af portvinekspert Niels Strøjer, der med sin passion og viden vil guide dig gennem de mange facetter af Ruby og Tawny portvine, kan du forvente en både lærerig og smagfuld aften.
Få chancen for at opdage nye smagsfavoritter for kun 329 kr. inkl. sejltur.
Cocktail Cruise (7. september)
Er I klar til at skifte terrassen ud med en aften på åen? Vi inviterer jer til en uforglemmelig Cocktail Cruise, hvor I kan smage 3 forskellige cocktails, mens vi sejler op ad Odenses smukke å.
Tag vennerne eller kollegaerne med til en dejlig aften fyldt med god stemning og lækre drinks. Dette er den perfekte mulighed for at smage fantastiske cocktails og nyde Odenses naturskønne omgivelser. Pris 329 kr inkl. sejltur.
Vinsmagning – Sommelierens Favoritter (13. september)
Lad dig forkæle af vores sommelier, som har håndplukket sine favoritter til denne vinsmagning.
Fra friske og lette hvidvine til fyldige og komplekse rødvine – smag på vine, der viser vinens alsidighed og nyd en hyggelig aften langs Odense Å.
Smagningen koster 329 kr. inkl. sejltur.
Romsmagning (14. september)
Er du fascineret af rom, eller vil du blot lære mere om denne historiske drik?
Tag med på en rejse gennem rommens verden, fra de tørre til de sødere varianter, sammen med en romekspert fra Hans Just. Lær om alt fra rommens lagringsmetoder til subtile smagsnoter, og opdag måske din nye yndlingsrom.
Prisen for smagningen er 399 kr. inkl. sejltur.
Alle smagninger foregår i den maleriske natur langs Odense Å, hvor du både kan nyde udsigten og få en fantastisk smagsoplevelse. Så uanset om du er ølentusiast, vinelsker, portvinskender, eller romfanatiker, har vi noget helt særligt i vente for dig.
Men skynd dig – der er kun få billetter tilbage!
Grib chancen nu, og vær sikker på at få din plads til en af disse eksklusive smagninger.
Kom ombord og lad dine smagsløg opleve noget helt særligt.