Skål og tillykke: Bryggeri inviterer til fødselsdagsfest på havnen
HIP HIP HURRA!
For syv år siden åbnede populære Munkebo Brewey, og det har de valgt at fejre med hele byen lørdag den 8. august.
“Dette skal ske på behørig vis med god underholdning, god mad og selvfølgelig… God bryg!
Sæt kryds i kalenderen, kom ned og hør vores planer for Odense havn og om vores kommende destilleri og bryggeri, når vi holder storslået fødselsdagsfest på Møllekajen 5, 5000 Odense C, Lørdag den 8. August, kl 14:00-00:00,” skriver de på Facebook.
Festlighederne starter kl. 14, hvor alle kan få en gratis kold fra kassen, og en time senere er der koncert med Søren Bøje.
“Han kommer og underholder med en solo koncert, akkompagneret af noget vådt til ganen og (forhåbentlig) sol fra en skyfri himmel,” skriver de om eventet.
De våde varer får heldigvis også selskab af lækkert mad i form af to forskellige Foodtrucks, der kommer med masser af spændende lækkerier fra kl. 17.00.
Klokken 19.00 er der Beer Pong Mesterskab, inden der klokken 20.30 er Open blues/rock ham, hvor alle er velkomne til at deltage.
Sidste udskænkning er mellem 23.30-23.50, og klokken 00.00 lukker dørene, hvor festen så rykker udenfor, hvor man er velkommen til at anvende deres pallemøbler og selvbetjeningsbaren.
Programmet er som følger:
14:00 – 15:00
Velkomst og velkomstdrink – Få en gratis kold fra kassen eller en unicorn glitter fart (gælder kun i dette tidsrum)
15:00 – 17:00
Koncert med Søren Bøje – Søren er en erfaren musiker, der har spillet med grupper såsom Full Moon Fever, Evil Sons of the Blues, og mange andre.
17:00 – 21:00
Vi har inviteret to forskellige Foodtrucks, med masser af spændende lækkerier.
19:00 – 20:30
Beer Pong Mesterskab, med indledende runde, semifinale og finale. 6 hold af max tre personer dyster om 1-præmien og en plads på vores Wall Of Fame. Tilmeld dig/jer på mail: office@munkebobrewery.com
20:30 – 23:30
Open blues/rock Jam – Alle er velkomne til at deltage. Der vil være de basale instrumenter til rådighed, men du er velkommen til selv at medbringe din guitar, sax eller didgeridoo.
23:30 – 23:50
Sidste udskænkning.
00:00 – Den lyse morgen
Vi lukker dørene og rykker festen udenfor, hvor du kan anvende vores pallemøbler og selvbetjeningsbar. Husk at passe godt på dig selv og andre!
Du finder mere info her.