Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skibhuskvarteret boomer på madoplevelser: Her er de gode steder

Af Redaktionen

Skibhuskvarteret har ry for at være en lille by i byen, og området byder på masser af butikker og sit eget lokale byliv.

Bydelen er et gammelt arbejderkvarter og har fået sit navn efter Skibhusvej, der fører ud til Skibhusene, som engang var Odenses havneby.

Men Skibhuskvarteret er mere end bare en vej, som fører til Skibhusene: Kvarteret byder nemlig på masser af madoplevelser, og derfor har vi samlet et oveblik over nogle af Skibhuskvarterets spisersteder, så du ikke snyder dig selv for en hyggelig middag eller en hurtig frokost.

Mauritz, Skibhusvej 96

Den populære burgerbar, Mauritz, ligger midt på Skibhusvej og står klar med lækre burgermenuer til den burgerglade. Prøv for eksempel deres Big Blue burger med blåskimmelost og trøffelmayo.

Ud over burgere er Mauritz også leveringsdygtige i salater, sandwich, snacks, milkshakes, weekendbrunch med mere. Hos Maurits bruger de fynske råvarer og de laver selv deres dressinger.

Se menukortet her.

Rosticceria, Skibhusvej 140

Hvis du ikke kan få nok af de italienske køkken, så er Rosticceria stedet for dig. Her får du en lille bid af Italien, når du sætter tænderne i de italiensk inspirerede sandwicher, frokostplatter, pizza- og pastaretter.

Hos Rosticceria tilbyder de desuden færdigretter, som du kan varme, når du kommer hjem.

Du kan også dykke ned i deres lækre italienske delikatesser og få italiensk inspiration til din egen madlavning. Delikatessen byder på et stort udvalg af pålægskød, vine, likører, pasta, pesto, oste og alt til din tapastallerken.

Læs mere om Rosticceria her.

Totti

Hvis du elsker lækre, frisklavede sandwicher, så kig forbi Totti og tag en sandwich med i lommen. Hvis du ikke er til sandwich, så byder Totti også på antipasti og en lækker salatbar.

Totti har oplevet så stor efterspørgsel på deres sandwicher, at de nu også åbner en sandwichbar på Læssøegade. Læs vores artikel om åbningen på Læssøegade her eller se Tottis menukort her.

Wokkabox, Skibhusvej 154

Wokkabox er thai-inspireret Take Away, som tager dig med på en kulinarisk madoplevelse. Konceptet bygger på thailandsk Street Food og grundstenen i køkkenet er balancen mellem sødt, surt, krydret, bittert og stærkt.

Her finder du diverse wokretter, supper og salater, og du kan endda selv sammensætte din egen wokkabox, så du kan få det præcist, som du vil have det.

Se menukortet her.


Skibhusslagteren, Skibhusvej 92

Hvis du går op i kvaliteten af dit kød, så står Skibhusslagteren klar til at forkæle dig med alt af røgvarer, pålæg, salater og egnsretter. Deres kød hjemmelavet, dansk og fuld af kvalitet.

Skibhusslagteren har blandt andet sandwicher og smørrebrød, som du kan tage med hjem til aftensmaden eller frokosten, og så har de selvfølgelig også masser af kødpakker, som du hurtigt selv kan tilberede derhjemme.

Læs mere om Skibhusslagteren her.

Mormor’s Burger, Skibhusvej 86

Hos Mormor’s Burger får du klassiske burgere, byg-selv-burgere og børneburgere, så der er burger til enhver smag. Derudover tilbyder de også grillretter og sandwich, og så er der endda mulighed for at få bragt maden til din hoveddør.

Læs menukortet her.

Den Grønne hos Randrup & Randrup, Skibhusvej 91

Den Grønne Cafe på Skibhusvej tilbyder et sundt alternativ til burger, pomfritter og andre slags fastfood. Her kan du købe lækre sandwichs og blande din egen salat i den store salatbar. Desuden kan man få sunde drikkevarer som f.eks. friskpresset juice eller forskellige shakes med frugt.

Se facebooksiden her.

 

 

Asian Taste, Buchwaldsgade 65

Hvis du er til kinesisk- og japanskinspireret mad, kan du slå et smut forbi Asian Taste, hvor du finder mad fra det kinesiske og japanske køkken.

De har blandt andet en stor buffet, som består af suppe, sushi, mongolsk barbecue, varme kinesiske retter, salatbar samt kaffe og te. Derudover kan du også bestille a la carte.

Se menukortet her.

Sezer, Skibhusvej 66

Hos Sezer har de samlet det bedste fra det Italienske og Mexicanske køkken. Du kan både bestille Take Away eller nyde din mad i deres hyggelige lokaler. Menukortet byder på alt fra bruchetta til oksemørbrad med cognac. Der er masser at vælge imellem og de har tilmed sammensat otte forskellige menuer til dig, som ikke kan nøjes med hovedretten.

Se menukortet her.

Little Italy, Skibhusvej 69

Hos Little Italy finder du blandt andet pizzaer, pitabrød, pastaretter, burgere, durum, og grillretter i et klassisk take-away pizzeria.

Se menukortet her.

Har du set MigogOdenses nye fordelsklub ClubOdense?

Her får du en masse lækre og helt eksklusive tilbud i Odense for kun 35 kr. om måneden.

I denne måned får du bl.a. gratis vin på bar’sushi – læs mere om ClubOdense her

Del artikel

Andre læser også