Vinterferien nærmer sig: Skioutlet med MEGA besparelser kommer til Odense
Vinterferien nærmer sig, og det betyder, at mange skal på den årlige tur til Alperne og de norske fjelde.
Og måske kræver sådan en ferie, at skabet bliver fyldt op med nyt skiudstyr, hvilket jo kan være en bekostelig affære.
Men SÅ dyrt behøver det heller ikke at være, for i weekenden kommer SkiOutlet.nu til Odense, hvor det indtager Odense Idrætshal med alverdens tøj og udstyr til skituren.
Du kan spare op til 70 procent på kendte mærker som Head, Peak Performance og Salomon.
Derudover vil der være masser af rådgivning til at vælge det rigtige udstyr.
“Vi sørger for, at du får kompetent rådgivning fra skieksperter, som kan hjælpe med alt fra valg af skistøvler, gratis støvlefitting og skihjelme til, at finde de perfekte ski,” lyder det på SkiOutlets Facebook-side.
Outlettet vil være at finde i Odense Idrætshal 14. og 15. januar fra klokken 10 til 16 begge dage.