Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skøn nyhed: Populær kaffebar åbner midt i centrum

Af Christina Frederiksen

De får mindre plads.

Og faktisk fejler deres nuværende placering ingenting.

Som i overhovedet.

Alligevel var fristelsen for stor, da de for nylig fandt ud af, at lokalet i Overgade 32 var ledigt.

For det var lige her tilbage i 2020, at mor og søn, Mette og Christian Hviid, med egne ord “stod og trykkede næserne flade mod ruden”, da de ledte efter det helt rigtige sted at åbne deres fælles kaffebar.

Dengang var lokalet ikke ledigt, og siden er Kaffeværket på Haugbergsvej i Thriges Kraftcentral blevet lidt af et tilflugtssted for kaffetørstige odenseanere.

Det er blevet til i alt fire år i det gamle lokale, som altså på den tid er blevet synonym med gode kaffeoplevelser.

Alligevel har Mette og Christian Hviid valgt at flytte kaffebaren til nye omgivelser.

Mad på menukortet

“Der er virkelig intet i vejen med vores nuværende placering.

Men Overgade 32 peger mere ind i det, vi oprindeligt ville. Det er et lokale, der rammer os endnu mere i maven,” siger Mette Hviid.

Blandt andet af den grund, at der i Overgade hører et køkken med til lokalet.

Kaffeværket flytter snart ind i Overgade 32.

“Vi får mad på menuen.

Vi har endnu ikke lagt os fast på menukortet, men det bliver “kaffebarsmad”. Det vil sige hyggelig soulfood med panini, sandwich og salater – mad, der er nede på jorden,” siger Christian Hviid, der understreger, at lige præcis maden bliver den eneste forandring, man som gæst vil opleve.

“Vi slæber det gamle team og de gamle møbler med fra Haugbergsvej. Så Kaffeværket forbliver, som man kender det. Vi ændrer os ikke,” siger Christian Hviid.

Mor og søn understreger, at Kaffeværket fortsat vil være et sted, hvor man også kan komme, selvom man ikke drikker kaffe – for der vil stadig være både øl og vin på menuen og altså også snart mad.

I Overgade 32 får Kaffeværket plads til lidt over 40 gæster. Der vil også være mulighed for udeservering, og man kan selvfølgelig stadig komme forbi og købe en pose kaffebønner til at tage med hjem.

Kaffeværket har sidste åbningsdag på Haugbergsvej 11. maj.

16. maj åbner kaffebaren i Overgade 32, hvor der vil være åbningsreception fra klokken 13 til 18.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.