Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Skønt: Tinderbox klar med fire nye navne

Foto: PR
Foto: PR

For fjerde dag i træk offentliggør Tinderbox flere artister til plakaten for festivalen 2026.

Senest har amerikanske Charlie Puth og Moby, danske TV-2, Artigeardit og Turboweekend samt hele 12 elektroniske artister sluttet sig til programmet, og i dag følger fire publikumsfavoritter trop. 

Tobias Rahim har for længst indtaget sin plads på toppen af den danske popscene med kæmpehits som ”STOR MAND”, Flyvende Faduma”, ”Feberdrømmer Xx Dubai” og mange flere.

Hans musik har en sjælden evne til at samle tusindvis af mennesker om fællessang, store omkvæd og tekster, der rammer bredt uden at føles tomme. Det er popmusik med tydelig identitet, klare holdninger og en stærk fornemmelse for, hvordan man skaber øjeblikke, der føles fælles.

Live er Tobias Rahim garant for energiske og inkluderende fester, hvor pop og fællesskab går hånd i hånd, og Tinderbox 2026 bliver ingen undtagelse. 

Med sin kompromisløse ærlighed og evne til at sætte musik til livets kontraster har URO på rekordtid skrevet sig ind på hitlisterne og i publikums hjerter med sange som ”Godthåbsvej”, ”Min Bror” og ”Føles Godt” med Mekdes.

Siden sin debut i 2020 har URO vist, at han både kan skabe nærværende øjeblikke og sætte gang i festen, og det kan Tinderbox’ publikum nu glæde sig til at opleve live til sommer. 

Kalaset har på kort tid markeret sig som et af de mest interessante nye navne i krydsfeltet mellem pop, indie og elektroniske elementer, hvor energi og ærlighed går hånd i hånd.

De fem venner fra Middelfart slog for alvor igennem med ”Tag Mig Som Jeg Er” og ”Riv I Mit Hår”, og musikalsk bygger Kalaset på en moderne popforståelse, hvor synths, guitar og et solidt rytmisk fundament spiller ligeværdige roller. På livescenen leverer de både nærvær og energi, drevet af et stærkt samspil med publikum.

Bandet havde deres debut på Tinderbox, da de åbnede festivalen i Pavilion-teltet i 2024. Nu vender de tilbage, stærkere end nogensinde, og er klar til at indtage hovedscenen, Panorama. 

Alex Vargas’ musikalske univers får følelserne lov til at fylde, og hans musik og tekster er ladet med intensitet og leveres i et samspil af soul, indie-rock og elektronisk pop.

Hans karriere tog for alvor fart i 2014 med store hits som ”Solid Ground”, ”Shackled Up” og ”Higher Love”, og når han indtager Tinderbox til sommer bliver det både med et stærkt bagkatalog og helt ny musik fra det kommende album VERTIGO.

Tinderbox fortæller, at der er flere musiknyheder på vej de kommende dage. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.