Skøn nyhed: Kreativ café åbner i Brandts

Nu får Brandts Klædefabrik endnu et spændende kunstnerisk og kreativt tilbud til de besøgende i området.
Kunstnær, der aktuelt har haft til huse i Vindegade, tager springet og flytter til Brandts Passage 31 F&G.
Efter godt kun et år har Kunstnær nemlig oplevet så stor en opbakning til sit koncept, at indehaver Louise Bjerkstad nu er klar til at åbne på sin drømmeplacering og med udvidede længere åbningstider.
På selve åbningsdagen tirsdag d. 1. juli vil indflytningen blive fejret i de nye lokaler.
I omgivelserne af Louise Bjerkstads egen kunst, danner Kunstnær en inspirerende ramme for de besøgende i værkstedet og til de mange forskellige spændende workshops.
Hos Kunstnær, handler det langt mere om selve skabelsesprocessen end om målet.
Navnet Kunstnær er en sammentrækning af de to centrale elementer hos Kunstnær – kunst og nærvær.
Centrale elementer, der skal kunne mærkes af de besøgende, siger Louise Bjerkstad.
Kunstnær skal være for alle. Tidligere har det, grundet trapper, været en udfordring for gangbesværede at gøre brug af Kunstnærs tilbud.
Derfor har Louise Bjerkstad længe haft et ønske om at finde et lokale, som sikrer adgang til alle. Det har hun nu fundet i Brandts Klædefabrik.
Valget af Brandts Klædefabrik, som Kunstnærs nye base er heller ikke helt tilfældigt.
Spørger man Louise Bjerkstad er Brandts Klædefabrik lig med kunst, kultur og alt det Kunstnær står for. Yderligere går stemningen i Brandts Klædefabrik, hånd i hånd med det nærvær som Kunstnær ønsker at facilitere for deres besøgende.
Hun mindes sin tid, både som besøgende på Brandts Klædefabrik, og som spirende kunstner i medieværkstedet som startpunktet for hendes egen kunstneriske rejse.
En rejse der nu slår ring, og går op i en højere enhed.
I Brandts Klædefabrik er man meget glade for at kunne byde Louise og Kunstnær velkomne her i Brandts Klædefabrik.
Konceptet omkring Kunstnær passer perfekt til klædefabrikkens DNA som er ”kunst, kultur, kreativitet og kvalitet”. Det passer også rigtigt godt, med de mennesker der kommer i Brandts Klædefabrik, som netop søger kreative og kulturelle oplevelser.