Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Kalder alle nybagte forældre: Skønne barselskoncerter i Kulturmaskinen

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

”Velkommen i hulen” synger de to lokale musikere Emma Pilgaard og Ida Brinch, når de byder indenfor til en af de velbesøgte barselskoncerter i Lydens Hule.

En gang om måneden mødes fædre og mødre på barsel med babyer om en sansekoncert, der fokuserer på leg, fordybelse og nærvær. 

Emma Pilgaard og Ida Brinch fik idéen til koncertrækken, fordi de selv har små børn og har set lignende initiativer i blandt andet København.

Hurtigt gik de i gang med at skrive nye sange og udviklede konceptet, hvor musikken suppleres af publikums deltagelse med rasleæg, silketørklæder, sæbebobler og balloner. 

”Vi vil gerne bringe både flyveture, dans og kram ind i koncerterne – og så vil vi gerne skabe et rart rum, hvor der er plads til lige præcis de følelser og energier både børn og voksne har på dagen,” siger duoen, der også kendes fra det prisvindende børnemusik-band Haletudserne. 

Hver koncert byder på en ny musikalsk gæst fra det lokale vækstlag af professionelle musikere.

Den 16. april får Lydens Hule besøg af kontrabassist Emil Madsen (billetter kan købes her), og den 21. maj er gæsten saxofonist Simone Bernskov (billetter kan købes her).

Koncerterne foregår i Frølageret på Kulturmaskinen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag