MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tronskifte: Skriv en personlig hilsen til Dronning Margrethe på Rådhuset

Af Christina Frederiksen
Foto: Kongehuset ©
Foto: Kongehuset ©

Da Dronning Margrethe i sin nytårstale forleden meddelte sin afgang som landets royale overhoved, gik der et sug igennem danskerne.

14. januar, 52 år efter, at hun blev dronning, overlader Hendes Majestæt tronen til Kronprins Frederik.

Og det bliver nu markeret i Odense.

Odense Kommune gør det muligt for borgerne at skrive en fysisk hilsen til Hendes Majestæt Dronningen i forbindelse med det kommende tronskifte.

Fra fredag den 5. januar klokken 10.00 og frem til lørdag 13. januar klokken 13.00 vil det være muligt at skrive en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen i en bog på Odense Rådhus.

“Vi er meget stolte over de stunder og fejringer, at Hendes Majestæt Dronningen har været en del af i Odense.

Det ser vi tilbage på med stor taknemmelighed, og derfor vil jeg gerne invitere alle borgere i Odense indenfor til en folkelig fejring på Odense Rådhus, hvor der kan sendes en særlig hilsen til Hendes Majestæt Dronningen,” lyder det fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel. 

Bogen er placeret inden for indgangen på rådhuset – der vil være skiltning.

Det er muligt at komme forbi inden for rådhusets åbningstider samt lørdag den 13. januar, hvor der holdes ekstraordinært åbent:

Mandag – onsdag kl.08.00 – 15.30

Torsdag kl.08.00 – 17.00

Fredag kl. 08.00 – 12.30

Lørdag den 13. januar kl.10.00 – 13.00

Bogen bliver efterfølgende sendt til Kongehuset sammen med et kort underskrevet af borgmester Peter Rahbæk Juel på vegne af Odense Kommune.

Kortet bliver en billedcollage af diverse billeder fra Dronningens besøg gennem tiden.

Odense Kommune laver også en mindre markering af tronskiftet på kommunens sociale medier (profiler med navn ‘Odense Kommune’.)

Del artikel

Andre læser også