MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skru op for hyggen i december

Af Redaktionen

Der kan ikke herske tvivl om, at Odense er utroligt smuk i december med sine julepyntede gader. Folk kommer langvejs fra for at besøge vores dejlige købstad og ikke mindst handle i byens mange butikker, og borgerne selv nyder da også den skønne og helt særlige atmosfære. Det kan nu også være dejligt at nyde december hjemme, hvor hyggelige sysler venter, mens sneen daler ned udenfor og frosten bider. Læs med her og få tips til, hvordan du kan skrue op for hyggen i december, vi giver dig gode råd.

December kan føles som en kort måned, og det er den i og for sig også, da alle juleforberedelserne jo skal gøre inden den 24. Hvis man er i god tid med gaverne, kan det være utroligt dejligt at prioritere netop hyggen, for det kan man have brug for i denne mørke og travle tid, inden januar lægger sin tunge dyne over os og festen er forbi.

De skal vendes i luften

En kendt og elsket klassiker, når der skal hygges, uanset om man befinder sig i Odense eller et hvilket som helst andet sted i landet, er at spise pandekager. Da kan man gå i supermarkedet og købe nogle færdiglavede, men det bedste er nu at finde en opskrift på gammeldags pandekager og så ellers gå i køkkenet. Pandekager er nemme at lave, og børnene kan sagtens være med. De vil synes, det er sjovt at bage pandekager selv, og hvis far eller mor endda kan vende dem i luften er det ekstra sjovt. Spis pandekagerne med syltetøj eller smør og sukker. I kan også smøre dem med Nutella eller noget andet lækkert, det bestemmer man helt selv.

Vaniljekranse, specier og jødekager

I december er det naturligvis også oplagt at lave konfekt og bage småkager. Her er der nok at vælge i mellem, og hvis I vil gå all-in, så afsæt en hel dag til bagning og en hel til konfekt. Men hvad skal man bage? Hvis der er børn i familien, er kagefigurer en sikker vinder. Rensdyr, stjerner, kagemænd og kagekoner er sjove at stikke ud og ikke mindst gense og spise efter en tur i ovnen. Den klassiske jødekage med kanelsukker og mandelsplitter er altid et hit, eller hvad med Håkonskagen, som også går under navnet marcipanspecie, og de senere år har vundet terræn.

Gensyn med julefilmene

Når sneen daler ned, og man har en søndag, hvor man ikke skal noget og altså bare kan tusse rundt i nattøj og spise clementiner, kan det være en mulighed at se en af de mange julefilm, der altid vises i december. Hvis du endnu ikke har set Fars fede juleferie, er det på høje tid, og her er der garanti for at få rørt lattermusklerne. I den søde og lidt finurlige ende finder du den stjernespækkede Love Actually, som absolut tåler et gensyn, hvis du skulle have set den før. Ifør dig hyggetøjet, tag dit yndlingstæppe over dig og sørg for at have konfektskålen inden for rækkevidde, så er der garanti for maksimal julehygge.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien