Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DMI varsler: Vejrskifte kan give skybrud i Odense

Af Christina Frederiksen

Odenseanerne skal have fundet paraplyerne frem og lukket kældervinduerne i eftermiddag.

DMI har nemlig udsendt et varsel om risiko for kraftig regn eller skybrud i den østlige del af Danmark.

Et varsel, der altså indbefatter Fyn fra og med Odense og Faaborg-Midtfyn og øst over mod Sjælland.

Man forventer, at det kraftige regnvejr rammer Odense-området ved 14-tiden og frem til klokken 20.00.

Det er et mindre lavtryk, der bevæger sig fra Nordtyskland sig op over Østersøen og Sjælland, der er årsagen til det våde vejr i Odense.

Lokalt er der risiko for skybrud

Lavtrykket bringer kølig og ustabil luft med sig, og det giver byger, der især om eftermiddagen kan blive ret kraftige og være ledsaget af torden. Det er især den østlige del af landet, der er udsat for bygerne. Da vinden samtidig bliver ret svag, kan det lokalt godt blive til nogle millimeter regn, lyder det fra DMI.

Indtil videre ser det ifølge DMI ud til, at regnmængden kommer til at holde sig under både kriteriet for skybrud og for kraftig regn, som er henholdsvis 15 mm på 30 min og 24 mm på seks timer, men der er en mindre risiko for, at et af kriterierne lokalt kan blive overskredet i de østlige egne i løbet af eftermiddagen.

Og det er derfor, at DMI udsender en risikomelding for den østlige del af Danmark.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.