Nu kan du eje OB og Albani: Nyt brætspil hylder Odense
Et utidigt brætspil om Fyns hovedstad er landet!
Brætspillet hedder Slaget om Odense og her kan du eje fynske stoltheder som Albani, OB, Viggos og Odense Zoo i Odenses helt eget brætspil: En fræk blanding af Matador og Risk, der er skabt for at hylde byens skævheder og historie.
I spillet kan du trække dilemmakort, der tager kærligt pis på hverdagen og livet i Odense såsom:
“Du har foreslået Odense Kommune at lave noget andet turisme end H.C. Andersen
Vent en omgang imens de makulerer dit forslag”
Eller:
“Lillemor ka sgu’t få varmen. Ryk til Tarup Center og køb 10 par uldsokker.”
Brætpillet er lavet med inputs fra lokale odenseanere og er spækket med fynsk underholdning.
Rift om brætspillet
Du kan også trække kort som “Slå igen med terningerne? Hvorfor? Det ve’ Jette” eller “Du har begået den 8. dødssynd. Du har drikket andre øl end Albani. Vent en omgang i skam”
Sune Frantsen er skaberen af spillet og han forventer at der bliver rift om brætspillet.
Søsterspillet Slaget om Aalborg, som blev udgivet i går, har på førstedagen for udgivelsen allerede solgt over 1/3 af hele oplaget, mens Slaget om Svendborg blev udsolgt blot tre dage efter udgivelsen.
Skaberen bor selv i Odense
Slaget om Odense er lavet med inputs fra lokale odenseanere og skaberen bag Slaget om Odense, Sune Frantsen, bor selv i Odense.
Om spillet udtaler han:
“Jeg har haft fat i alle mine odenseanske venner for at lave det her spil – og det er der sagomælme kommet et “lejfi” spil u’ a’ jo. Der er lagt vildt mange kræfter i for at gøre det sjovt og lokalt.”
Du kan lande på specialfelter som Letbanen, hvor alt er kaos.
Her kan du enten være heldig at modtage kompensation pga. støjgener eller være uheldig ved at måtte køre en omvej og vente en omgang.
Eller du kan lande på H.C. Andersen Lufthavnen hvor du skal dyste i at kaste med papirsfly! Vinder du her, kan du “flyve” en medspiller hen på en af dine dyreste grunde, eksempelvis Langelinie.
Let og uforudsigeligt
Det skorter ikke med kreativitet i brætspillet, og man kan udføre missioner med de tre karakterer: H.C. Andersen Turist, Fynsk Original og OB-Fan som fx “Få OB op i top”.
Ifølge skaberen Sune Frantsen, er det missionselementet, som gør spillet uforudsigeligt.
“Spillet tager ikke 5-6 timer at spille, mens man langsomt venter på at moster Oda langsomt kører en konkurs.
Det tager ca. 1-2 timer og er uforudsigeligt, så man er hele tiden med.
I spillet er der fx også en bombe af et kort der hedder “Du bliver kåret til Årets Fynbo og får nu et spritnyt liv. Byt plads med spilleren til højre” hvorefter alle ejendomme og kontanter byttes.
Et sprog, en fynbo kan forstå
Den fynske dialekt har også smittet af på spillet i kort som dette:
“Du har lige set et gammelt interview med Lars Høgh og hans smukke fynske accent smitter af på dig. Snak ærke-fynsk de næste to omgange.”
Og så er der også de slemmere kort som “Din rockergæld skal betales. Ryk til Stige Ø, hvor ingen kan høre dig skrige, og sid med bøjet lillefinger i to omgange”.
Der er selvfølgelig også de hyggelige kort som “Du har lagt ud for runner mæ’ brunner. Modtag 100 kr. af hver medspiller”.
Spillet kan kun købes online her og koster 399 kr.